United States or Ecuador ? Vote for the TOP Country of the Week !
Den borer Snuden ned i dets kølige Bund og lukker Øjnene et Øjeblik. Smerterne ... Veerne. Det rykker helt op i Halsen. Kæberne slaar Klik mod hinanden den stønner og giver sig den skubber sig bedre til Rette saa undslipper et hæst Brøl den noget varmt Blod pibler frem og pletter Laarene og saa ... ganske langsomt skyder Fostret sig Vej frem. Svangre Nat.
Jeg brød Døren op, men hun var dér ikke. Saa i Morges fandt jeg dette i mine gamle Benklæder.« Majendie viste Detektiven tre smaa Pakker, der indeholdt hendes Ringe og Smykker. Detektiven undersøgte det. Alle hendes Smykker pakket ind i gammelt Papir fra de Handlende! Hist og her paa Papiret uhyggelige mørkerøde Pletter, der maaske kunde minde om Blod.
Vi vandrede over en Fjerdingvej, og jeg vidste, allerede før vi naaede derhen, hvad der var vort Maal. Midt i en af de aabne Pletter staar der en splintret Stub af et kæmpemæssigt Træ.
Men Resten af Dagen var de begge adspredte, og næste Morgen rejste Vennerne Gerson og William tilbage til Sorø. Et Par Dage efter kaldte Rektor øverste Klasse sammen efter Skoletidens Ophør. Man ransagede Samvittighederne uden at finde særlig sorte Pletter, og var Kl. 12. da man samledes i Lærerværelset, meget spændt paa, hvad Rektor kunde have at meddele.
Alle lo og talte højt, glade og mætte. Fru Strøm sad og smilte ligeoverfor Fru Dunker, der havde store røde Pletter paa Kinderne og ikke tog Blikket fra Scheele og Genferinden, der hele Tiden manøvrerede med sine Slangelokker, saa de var lige ved at strejfe Redaktøren i Ansigtet. -Skaal, lille Frue, sagde Mølbom, med fremrakt Glas og tog »Vidne«.
Om Hushjørnerne buldrede Vinden og ind over Markerne Lysstrime ved Lysstrime. Langt ude kun nogle sittrende Pletter. Træerne knager om mig og med et Brag vælter en Gran over Ende et Sted inde i Skoven. Det slaar haardt i Jorden, hvor den falder. Saa længe har jeg gaaet, at mine Øjne har vænnet sig til Mørket. Ganske tydeligt skelner jeg enkelte Stammer omkring mig.
Giv mig saa Olien, Marie, siger Katinka. Hun faar et Batteri af Flasker og store Skaale. Hvor den er tung, siger hun, hun kan næppe løfte den store Eddikeflaske. Hun smager og rører i Skaalene. -Nej, siger hun med ét og skyder dem fra sig. -Nej, jeg har ingen Smag mer. Hun sidder træt, med lukkede Øjne. Røde Pletter har bredt sig helt ud over hendes Kinder.
Plæne og Marker med de hvilende Køer som dovne Pletter og Bræstrups Huse alt syntes at blunde i Lyset. -Her er smukt idag, sagde Frøken Rosenfeld, der kom langsomt, med sin Bog under Armen. De blev staaende paa Trappen ved Siden af hinanden: -Saa lige Røgen gaar, sagde Frøken Rosenfeld. Røgen steg op fra Husene i Bræstrup, stille og lige som lyseblaa Fakler i den lyseblaa Luft.
Karl og Kate begyndte at le ad Ordet "Person", og Generalinden sagde til Frøken Rosenfeld. -Kære Betty, det er vel ikke det eneste. Men Fru Falkenberg, der havde to røde Pletter paa sine Kinder hun fik dem let, som var de Følgen af en undertrykt eller hemmelig Ophidselse sagde ud i Luften, men det var sagtens til Oberstløjtnanten: -Men Menneskene tænker jo nu dog én Gang
Lady Ver saá triumferende ud; hendes Øjne skinnede med store, sorte Punkter midt i, og der var saadanne kønne lyserøde Pletter paa hendes Kinder, hun saá yndig ud, og jeg kan ikke begribe hvorfor, men jeg syntes pludselig, at jeg hadede hende.
Dagens Ord