United States or Guinea ? Vote for the TOP Country of the Week !
Naar „Støvlemanden“ senere fortalte om den Oplevelse, plejede han at kalde den ældste og fedeste af Matroserne for „Skabningen“. „Skabningen“ skred alvorligt frem med Bøssen i Haanden, men da han skulde til at trykke af, blev han nervøs og vendte Hovedet bort fra Løbet.
Forvalter Huus kørte selv den første Vogn til Stationen. Der var nok at gøre med Fragt og Klarering. -Der er de fra Kiærs, sagde Bai ind til sin Kone. Forvalter Huus plejede at komme en halv Times Tid af Regnfrakken og faa en Kop Kaffe tillivs hos Bais. Medens Fru Bai gik til og fra og dækkede til Kaffen, rumsterede Huus og Karlene paa Perronen og ladede Sækkene i Godsvognene.
Da vendte de tilbage til Jerusalem fra det Bjerg, som kaldes Oliebjerget og er nær ved Jerusalem, en Sabbatsvej derfra. Og da de kom derind, gik de op på den Sal, hvor de plejede at opholde sig, Peter og Johannes og Jakob og Andreas, Filip og Thomas, Bartholomæus og Matthæus, Jakob, Alfæus's Søn og Simon Zelotes, og Judas, Jakobs Søn.
Mere ikke, og han havde været ligesaa stilfærdig, ligesaa ydmyg stilfærdig, som han plejede at være i den sidste Tid. Nina var bekymret, hun vilde vække William af hans Slaphed. Hun var angst for denne milde Tavshed, om hvilken hun ikke vidste, hvad den gemte. "Det er, ligesom William var en gammel Mand," sagde hun til Hoff. Ogsaa Hoff var urolig, han vidste ikke, hvad han skulde tro.
Her ender denne Historie, og lad ham da som sædvanlig lyske sit Mavebælte! Der var engang en Pebersvend. Saadan er det jo, man plejer at begynde en Fortælling. Han plejede altid at løbe ned til de unge Piger, naar han saa dem lege ude. Og de unge Piger flygtede altid straks for ham ind i Husene.
Han var pludselig igen kommen til at tænke paa Elfenbensstaven, Familieklenodiet. Om han saa skulde vende op og ned paa hele Huset, vilde han have den med sig: Hvor er den Stok, min Onkel plejede at gaa med? spurgte han brydsk. Madam Henriksens Øjne fik et sky Udtryk: Det véd ingen, sagde hun I de Maaneder, Godsejeren laa syg, har ingen set den. Sludder! Jeg ta'r ikke herfra, før jeg har den!
Der plejede altid at være Kaffelystigheder ovre i Herskabsfløjen, naar »Husbond« var rejst ... men til sidst havde de helt opgivet Haabet for den Dag; og uden at meddele sig til hverandre, havde de alle tre haft samme Tanke, at Frøknerne naturligvis ikke kunde faa sig til at lave Lystighed i Aften med den Tort, der var overgaaet deres Mor, at Jomfru Helmer var kommet kørende lige op for Næsen af dem allesammen i Fruens egen Karet ...
Qvam lukkede Døren op paa første Sal. Oppe ved Døren blev han staaende lidt, indtil han hørte Dr. Qvams Skridt dø bort nede i Gangen. Saa slog han to Slag paa Døren, som han plejede. -Du var saa køn imorges, blev han ved at sige til Ida; og han blev hos hende lige til sidste Minut. Men da han kom ned, stod Qvam udenfor den urolige Gang og talte med Frøken Koch.
Og nu blev Themaskinen bragt ind, og der blev skjænket The rundt, og glad var jeg, for saa gik den Tid. Men alle mine gode Forsætter om at opmuntre Selskabet bleve ikke bragte til Udførelse, og jeg sad og ærgrede mig over mig selv. Hvorfor kunde jeg da i det Mindste ikke tale med Emmy og Andrea Margrethe, som jeg plejede, og lade, som om Kjeldborgs slet ikke var tilstede?
Og pludselig sagde hun: -Vil De dog ikke ha'e den? Selskabsdamen, der plejede at lade sig tilflyde sin Del af Moderens Kufferter, sagde, mildt afværgende: -Men den er jo saa god som ny. -Kære Ven, sagde Moderen: jeg har den jo aldrig paa: -Tal dog ikke om det. Selskabsdamen lagde det gule Klædningsstykke hen paa en Stol og fandt tilsidst den Baréges: -Her er den, sagde hun.
Dagens Ord