United States or Saint Martin ? Vote for the TOP Country of the Week !
»Hvad for Prygl?« spurgte Præsten forundret. »Ih de Prygl, som Pastoren sagde igaaraftes, han skulde have, fordi han havde været i Hønsehuset.«
Kom lidt herhen, bedste Macaroni, kunde hun en saadan Aften sige og sæt Dem ved Siden af mig, at vi kan faa en Passiar sammen! ... Ved De, hvad De skulde, min gode? fortsatte hun saa, naar Pastoren havde sat sig. Nej? spurgte Præsten med et usikkert Blik; thi han havde i den sidste Tid begyndt at frygte hendes Ligefremhed og Mangel paa Hensyntagen. De skulde rejse! Rejse?
Der var ikke Tvivl om Pastor Dundas Popularitet. »Er der altid saa fyldt, naar Sognepræsten prædiker?« »Ja altid«, maatte Klokkeren indrømme. »Men Pastoren taler jo ogsaa vidunderligt.« Kapellanen fulgte Gudstjenesten med dybeste Alvor. Dundas' hele Optræden imponerede ham fra den første Indgangsbøn. Nu nævnede Dundas Teksten. Kapellanen lyttede dobbelt interesseret.
Og naar stundom Pastoren kunde gribes af en heftig Trang til med et «Opgør» at rense Luften og etablere status qvo ante Lærerinderne, saa stødte han altid paa et saadant Isbælte af Haan og Foragt i sin Kones Opførsel og Tale, at han enten sluttede af med at te sig som Vesuv i Udbrud; eller han flygtede ind i sit Værelse eller ud i Mark og Skov, hvor han gemte sig knust af Sorg og Fortvivlelse ....
Moderen knælede ned, og hun søgte at komme ind til Konen ind gennem Sjalerne, ind for at trøste hende. Men Byldten bare græd og græd og sagde: -Jeg skulde tale med Pastoren. -Ja, ja, Madam Hansen, ja, ja, Madam Hansen.... -Jeg skulde tale med Pastoren. Og Byldten kom hen over Gulvet, jamrende saa stille, saa tung som noget, der ikke levede, ind til Præsten.
Men det vilde ikke lykkes; Kjeldborgs laae som en stor, tung Sten og tyngede paa mig. For dog at gjøre Noget drak jeg fem Kopper The, men deraf blev jeg ikke lystigere. En liden Afvexling fremkaldtes derved, at Niels traadte ind. »Hvad vil Du?« spurgte Præsten. »Jeg vilde blot sige Pastoren, at nu har jeg endelig fundet Trofast og givet ham sine Prygl.«
Ja det er som blev man Børn igen ... Han stoppede, sad urolig foran hende og gned hurtigere de foldede Hænder. -Og hvor Fluerne generer En, sagde Ellen Er de ligesaa slemme i Præstegaarden? Der blev en ny Pause, og helt beklemt reiste Pastoren sig. Ja sagde han det er en travl Tid jeg mener, der er mange ængstede Sind. Og han tog Afsked, helt forvirret ...
En Kirkegangskone kom op gennem Laagen, og Kordrengene foer ud af Vaabenhuset, hujende ned gennem Buxbomhaekkene: -Skal I forstyrre Pastoren, raabte Tine ud. Og, lidt mere lavmaelte, begyndte Drengene at spille Klink op ad Kirkemuren. Selv satte Tine sig det hvide Bord var faerdigt paa Forhojningen saa andaegtig, som kunde hun hore Kapellanen praeke helt herind.
Og pludselig midt under deres Elendighed begyndte de at le og spoge og raabe rundtom Madammen, der sad, bred og smilende, over alle Hovederne, i sin Stol. Og de gjorde Plads og traengte sig sammen, mens de blev ved at le. Pastoren kom hastig ned ad Trappen og i Vognen for at folge i Kolvand af Madammen, der rullede afsted, frem mellem de Flygtende. Toget lukkede sig igen.
Præstens Frue blinkede misbilligende til sin Mand, men Pastoren, der elskede Luksus, strakte sig velbehageligt paa Stolen og nød Retterne forud. Han lagde Mærke til en Vase med et pragtfuldt Navnechiffer i Guld. Om den var fra Sèvres? "Excellencen havde modtaget den af Louis Philippe han havde været i Frankrig i en diplomatisk Mission den var fra Sèvres" ... Pastoren havde nok tænkt det.
Dagens Ord