United States or Eswatini ? Vote for the TOP Country of the Week !
Og saa er han saa venlig, han klapper mig altid paa Kinderne og stryger mig over Haaret, ligesom Fader gjorde. Men Jomfru Petersen siger, at han lever ikke lykkeligt sammen med sin Kone, og det synes jeg nu er Synd for ham. Fruen ser ogsaa altid saa streng ud, naar Pastoren er i Stuen; men naar man er ene med hende, er hun meget god og rar.
Han anede, hvad det betød: Hun bad ham tage lidt Hensyn til Moderen. Men Pastoren vilde ikke forstaa hende. Vil du have en Cigaret, min Tøs? spurgte han og trak en Pakke op af Lommen Værsgod! Nej Tak, sagde Clara Moder kan ikke lide det. Hun plejede ellers ikke at tage videre Hensyn til Moderen; men nu i Øjeblikket havde hun Medlidenhed med hende, fordi der var en fremmed til Stede.
Kedeligt, at jeg ikke har faaet mit Strikketøj med! Nu kom Pastoren ilende med lange Skridt ned gennem Nøddegangen. Frakkeskøderne stod ud i Luften efter ham. Nej der, Adolf! sagde Fruen, og pegede hen paa den anden Ende af Bænken, da han vilde sætte sig ved Siden af hende med Clara imellem os! Det ser saa hyggeligt ud. Pastoren tog Plads ved Siden af Datteren.
Tror jeg ikke, Drengen er bleven nervøs trods alt sit Kød! I skulde rejse sammen og lade Madammerne være, hvad de er! Ja, De ler, min kære Macaroni; men jeg har levet længe nok til at kunne se bag Tænderne! Pastoren rejste sig. Han gouterede ikke Intimiteter, naar de berørte ham selv. Og han forsikrede smilende, at han havde aldrig befundet sig bedre end nu for Tiden.
Og hun rakte paa ny Haanden ud mod Pastoren, der atter greb den og denne Gang kyssede den, idet han samtidig sendte sin Kone et Blik, der ligefrem tindrede af Skadefryd. Fru Mascanis Stemme skælvede, da hun begyndte: Jeg synes Adolf, at .... Hvilket, min Engel? afbrød Præsten hende blidt At jeg skulde drikke en Kop Kaffe? Ja, Tak, men der er jo ingen, der har budt mig nogen!
Pastor, havde hun sagt, derfor sender Forældrene deres Børn i Friskolen. -Jeg skal sige Dem, Frøken Jensen, hvorfor Forældrene sender deres Børn i Friskolen, fordi Frøken Sørensen kan sine Ting, det havde Pastoren svaret. Frøken Jensen havde kun betroet "Ordene" til Krokonen: -Og hvad kan en enlig Kvinde, Madam Madsen? havde hun sagt Kvindens eneste Værn er Taarer....
Gladest var disse tre ulykkelige Væsener, naar de var ude i Selskab eller selv havde Gæster. Saa kunde Pastoren spøge og le og være den muntreste af de muntre. Dog var der et Par Øjne, som hans selskabelige Munterhed og Livsglæde ikke skuffede: Det var Hendes gamle Naades.
-Skaal, lille Fru Katinka, ska' vi drikke, vi gamle, siger Pastoren. Katinka fór sammen: Tak.... Der blev talt om et ungt Par, det sidste fra Kærlighedsbænken. De havde allerede faaet en Dreng. -Var det en Dreng, de havde faaet? -Ja, en dejlig Dreng. -Han vejede otte Pund, sagde Fru Linde. -Og et Hjem har de. -Som det var #blæst#.... -Og en Kurren det var saamæn Hvedebrødsdagene endnu.
Tak, maaske den lyse der! Den ser mindre brændt ud! Hendes Naade var i Krigshumør. Men saa kom Pastoren. Smilende kom han, toende tilsyneladende vel til Mode sine soignerede Hænder i hinanden. Det stærkt graasprængte, krøllede Haar var strøget op fra den høje Pande, og de brune Øjne lo under de sorte Bryn.
Jomfru Thøgersen havde holdt op at græde og sad med rokkende Hoved: -Hun døer doch som en agtet Person, sagde hun, og hendes Taarer begyndte at flyde igen. Ida hørte som gennem Taage sit Navn og hun stod op. Det var Præsten, som rakte hende en Haand. -De har været borte? sagde han med en mildt bekymret Stemme. -Ja, Hr. Pastor. Pastoren blev staaende et Øjeblik foran det taareløse Ansigt.
Dagens Ord