United States or Guinea ? Vote for the TOP Country of the Week !
Hun lod sig kysse af Hans Højhed Hertugen to Gange paa Munden og af Prinsesse Maria Carolina paa begge Kinderne. Hun smilede uafbrudt, sagde sine franske Fraser, som om de var lært i en "Parleur", og klemte altid Overlæben ned for at skjule over et Par store Hugtænder. Efter Familietaflet hos Deres kejserlige Højheder Erkehertug-Forældrene sad man i det dagliga Gemak.
Men da jeg pludselig befandt mig ud for Albertsbroen, faldt det mig ind: Hvorfor ikke kaste det i Elben, saa slipper jeg for at lukke op for det og se det igjen. Der var kun et Par Fodgjængere paa Broen. Jeg traadte ud til Brystværnet af den midterste Pille imod Strømmen; det var endnu noget Høivande.
Medens Korvetten var i fuld Aktivitet med at lade Kul, Proviant o. s. v., samlede Gouverneuren, et Par Dage før Afreisen, Chefen og Officererne hos sig til en Afskedsfest, der vel var af en officiel Form, men havde den hjertelige Karakteer, som en længere Samvirken og et Samliv tilbragt i god Forstaaelse leder til.
Saa rev hun sig løs og løb fra hende ... De andre saa' Maria Carolina og begyndte at neje og holde i Forklæderne og trække sig væk, baglænds, skubbende til hinanden, over mod Træerne. Maria Carolina stod ene, midt paa Pladsen. Hun var helt rød. -Vil I lege, sagde hun igen og gik lidt frem. Børnene svarede ikke. De klinede sig sammen, med Fingrene i Munden. Et Par blev ved at knikse.
Et Par Guldmønter meer eller mindre, hvad gjør det! Man finder jo hvert Øjeblik en halv Snes Stykker af dem hist og her i en Lomme, som man ikke havde tænkt paa.
Kun et Par Nætter ligger de over. Ofte kommer de to og to sammen. De har fundet hinanden i en Sump dernede, hvor Vinteren ikke kendes, og nu flyver de sammen mod Nordens Foraar for der at finde en Rugeplads. Ved en Grøft mellem Ælle og Skrub har han Stand. Jorden er blød og giver efter for hvert Skridt. Her er godt for et langt Næb at søge ned. Hele Jordsmonet er gennemsivet af Rødder.
Og igen fik de to Herrer Ro. »Ja, Grev Campnell, hvad mener De saa?« »Er Brevet virkelig saa vigtigt?« »Ja ja, jeg forsikrer Dem! Blot jeg vidste, #hvem# der har taget det jeg vilde ofre et Par tusinde Kroner derpaa.« »Naa aa?« Detektiven saa paa ham. »Mindre bør gøre det! 2000 Kr. er mange Penge, Hr. Godsejer.« »Sandt nok, men Arbejdet er grumme vanskeligt! Jeg indser det jo mer og mer!«
Og jeg, som saa sikkert troede ..." "Ja, jeg maa meget bede undskylde. Jeg sad i Tanker." "Det kan jeg sandelig mærke." Fru Herding var vred. Hun svulmede. Naar hendes Harme tændtes, saa hun ud, som om hun blev pustet op indvendig fra. Og hendes Øjne blev endnu rundere end ellers. Det var et Par Gange hændet, at det ved Spillebordet kom til ligefremme Scener.
I hele den lille Gade brændte kun et Par Lygter, og det paa min Side; jeg skottede forgjæves over til den Fremmede, der formodentlig havde været Vidne til den lille ømme Scene. Pludselig skraaede han over Gaden, rømmede sig og lettede paa Hatten. Det gav et Sæt i mig, da jeg kjendte Stephensen. Undskyld, Hr.
Møllerens Blik gled væk: Jeg tænkte blot, det var en farlig Haandtering, sagde han lavt. Madammen lagde sig ned og pustede til Ilden: -Jeg vilde være glad til, sagde hun. Det ved Gud. Johan stod lidt og saa paa hende. Saa gik han. Om Aftenen var Klaus med Bedini-Truppen i Breslau. Fra den Dag hed han uden videre Vrøvl Giovanni. Et Par Dage efter begyndte Giovanni at arbejde.
Dagens Ord