United States or Montenegro ? Vote for the TOP Country of the Week !
William gik hjem, han tilbragte hele Dagen paa sin Sofa, lod Konen, han boede hos, hente en Pakke Cigaretter og dampede uafbrudt. Han gik tidligt i Seng og sov straks ind. Den næste Morgen, da han vaagnede, gad han ikke staa op. Det vilde altsaa komme, maatte komme. Saa kunde han ligesaa godt blive her og roligt tage imod det.
Ellen svarede ikke og blev ved at kaste sig i Fortvivlelse. Hun hørte Etatsraadinden gaa over Gulvet og saa sig om: Ja hun var gaaet. Hun havde en ny Lyst til at løbe, men sløv blev hun liggende, til Etatsraadinden kom igen. -Her, sagde hun. Jeg er altid beredt paa at kunne hjælpe en anden. Og hun rakte hende en Flakon og en Pakke. -De kender jo Brugen? -Ja. Jeg kender det.
Saa hørte hun Frøken Petersens Nøgler og begyndte at pakke sit Sytøj sammen: hun skulde endnu kun aabne paa "A". Herren paa "A" sad ved Bordet og løftede kun Øjnene for straks at begynde at skrive igen paa sine store Papirer. Det var altid Tal og Tal, han skrev, saa langsomt som han prentede dem. -Saa aabner jeg Skodden, sagde Ida og aabnede det høje Vindu.
"Desuden," sagde jeg, "rejser jeg selv i Morgen, hvis Véronique kan blive færdig med at pakke ind." "Snak hvorledes skal jeg faa Dem til at forstaa, at jeg slet ikke vil lade Dem rejse?" Jeg svarede ham ikke men saá kun udfordrende paa ham. Hr.
Jeg har samlet dine Breve og nogle Smaating sammen, som jeg ikke vil have skal falde i Andres Hænder, og hver Gang, jeg har skrevet paa dette Brev, vil jeg lægge det ned i den Pakke, som jeg allerede har adresseret. Maaske vil vi en Gang le sammen ad dette Indfald. Gud give det! Nu kan jeg ikke godt taale at skrive mer i Aften. God Nat, min Ven. 18de April.
Hun vilde ogsaa nok være lidt alene. -Gud véd, om Huus har faaet vores Pakke, sagde hun. Hun stod paa en Stol og tændte an med en Vokskerte. I sidste Nu tog hun et Fichu fra sit Bord hun havde faaet det sendt fra en Søster og lagde det hen til Frøken Jensen. Der saa' saa fattigt ud paa Frøken Jensens Plads; hun delte Sofaen med Lille-Bentzen.
Ida stak en lille forseglet Pakke ned under hver Hovedpude. -Du bestiller ikke andet end at gi'e, sagde Olivia. Ida stod foran "Proppens" Seng: -Hvis man kun havde nogen at gi'e til, sagde hun. De kom ned i Stuen, og Olivia fortalte Fritz om Pakkerne. -Det kan jeg da ha'e Lov til, sagde Ida: den sidste Aften. -Naa, ja, sagde Olivia og lo.
Carruthers nu spørger mig, om jeg vil gifte mig med ham, som hans Tante har sagt, at han skal, saa siger jeg sikkert Ja og bliver her og faar et behageligt Hjem. Det er ikke Umagen værd at begynde at pakke ind, før jeg har truffet ham. Hvor det er heldigt, at Sort klæder mig! Min Hud er latterlig hvid.
Dagens Ord