United States or Mali ? Vote for the TOP Country of the Week !
Da de kom derop, gik Madam Lind og stirrede paa al de malede Fruers Stads, og gamle Lind talte, hvormange Billeder der var. Men Datteren hørte paa Erik. Der var en Historie om hvert Billede, og Erik fortalte. Og mens han fortalte, berusede han af sit eget Navn, der altid vendte tilbage, og han talte sig varm. Der var saa megen Fornemhed gemt i denne Sal.
Saa faar jeg altsaa pludselig hendes fortrolige Meddelelse om, at hun har forlovet sig med en ung Mand, hvem hun kun har kjendt en tre Ugers Tid, og som tag mig ikke denne Bemærkning ilde op som ikke er i en saadan Stilling, at han snart kan gifte sig og byde hende et Hjems Velvære og Tryghed.
-Kom, sagde Moderen til hende, lad os gaa lidt ud. De tog et Par Sjaler paa og gik ned om Laagen ind i Haven til den islagte Dam. Langs Bredderne laa Sneen mellem det halvvisnede Græs. Ude bag Poplerne bredte sig de store Enge. Pludselig blev Moderen sørgmodig, og hendes skønne Stemme lød som en Klage. -Hvor her var smukt i Sommer, sagde hun.
Men han var altfor træt til at kunne tænke derover; som om Hjernearbejdet pludselig var standset, følte han sin Hjerne tom, hele Legemet slappet efter den forfærdelige Kamp Han var til Mode som en Søsyg, der sætter Foden paa Land. "Saa er det bedst, De prøver straks," sagde Professoren. Han gik op og ned ad Gulvet. "Tingen er" "De tror altsaa, at ..."
Længe har vi ligget tavse og set ud over alle de gabende Blomstermunde, som titter frem alle Vegne rundt omkring os. Gule Honningfluer flokkes om dem, og Luften sittrer under blanke Vingers Surren. Varmen bølger ind over os. Hvis jeg var gift, vilde jeg have hele Hytten fuld af Børn. Vi er saa mange Søskende hjemme, og vi har altid haft det saa morsomt.
-Om Vejen langs "Soen" det er saadan en dejlig So, sagde han, med et Smil, som saa han den pludselig for sig fuld af Sol hvor "de unge Piger" kom, om Eftermiddagene og om Sondagen efter Kirke, to og to "for de gaar saadan i Viborg," sagde han.... Saa taug han lidt, bestandig smilende: -Aa de unge Piger er saa konne i Viborg, sluttede han saa langsomt og taug igen.
Hun havde paa alle Maader vidst at undgaa ham, bævende i sit Hjerte af Skræk ved de Historier, Frøken Charlotte havde berettet om ham.
Alle Dørene stod aabne; hvide Rullegardiner var nede for Vinduerne, og Luften i Halvmørket var tung som i et Musæum. Prinsesse Maria Carolina standsede midt i Gallaværelserne og saa' sig om. Galla-Møblerne stod i stive Geledder langs Væggene, dækket af hvide Overtræk. Rundtom paa Konsoller og Borde prangede store halvstøvede Pragtvaser og gamle Taffeluhre, der ikke gik, men stod stille og døde.
Naa, det maa jeg sige! De er galant! Og af hvad er De saa træt, om jeg tør spørge? Af dette evige eet og det samme! Af dette evige Slagsmaal med mig selv og andre! Baronessen smilte. Præstens Gerning kaldes jo dog ellers Fredens Gerning! sagde hun. Kaldes! Kaldes! vrængede Mascani, og hans Øjne flammede Gud «kaldes» ogsaa algod, alkærlig og albarmhjertig .... Og Alsludder er det hele! Men Hr.
Han tjente mange Penge, og han genoptog visse Ungdomspassioner. Han havde altid været følsom overfor Blondiner af en vis Fylde, og han havde en Gang sprængt Baden. Han holdt af en lille Baccarat om Aftenen efter Koncerten, og han fandt ret hyppigt rundt i Europa et blondt Embonpoint at glæde sig ved. Saadan gik det Par Aar. Selskabet tilbragte sin meste Tid paa Jernbanen.
Dagens Ord