United States or Svalbard and Jan Mayen ? Vote for the TOP Country of the Week !
Alligevel havde han deltaget bravt i Dagens Kalas. »Der er jo somme #gode# Mennesker til,« erklærede Ole tørt, »endda der er flere Lusangler!« Paa Skagen er der ingen Værtshuse, men der er Butikker med Ret til at »skænke«, hver Bydel har sine.
Ja, Frantz , ja, ... nikkede Ole, der rolig havde givet sig til at lede Gaardens Postsager frem af sin Taske han stod og var ved at gaa til Sengs, og saa skvat han om og var død med det samme ... Her er tre Breve til Herren og et til Frederikke og saa Aviserne. Hvem har Ole hørt det af? spurgte Fru Line. De sa'e det inde i Byen ... Er der Post med tilbage? Nej ... Ja saa, Farvel!
Men naar hun vilde tage Lampen for at gaa, lod hun sig igen falde ned i en Stol og hun blev ... Hun gled sammen i Sædet, lukkede Øinene og blundede. Hun vækkedes ved en Støi: Er det Dig, sagde hun og foer op ... Hun troede, det var Faderen. Men det var kun Ole, som stod henne ved Døren paa Hosesokker og krammede om sin Kasket. Hvorfor er De ikke i Seng, spurgte hun.
-Sidder Konferensraaden nu godt? -Men de Skillinger skal ikke hjælpe ham, blev Konferensraaden ved: der skal mer til. -Det Hul er for dybt. Det er ikke nok. Der skal mer til. Pludselig forsøgte Konferensraaden at le med en Latter, der lignede en sær Fugls Skrigen. -For at faa det Hul fyldt, sagde han, maa Ole Hvide bøje sin stive Ryg.
De talte ikke saameget mer, sad kun og nod stille Stuen og Ilden og deres gode Plads, mens Tine gik rundt imellem dem i sit hvide Forklaede, sund og staerk, og bod Toddyvand om. Officererne bojede sig frem og hviskede paa hendes Vej til hende, mens Lieutenant Lovenhjelm blev ufortroden ved at hamre "El Ole" paa sit Klaver.
Excellencen betragtede et Nu hans vanføre Ansigt, som det tilstrømmende Blod syntes at ville sprænge: -Nej, sagde han og vendte sig. -Og Du, raabte den Syge, der voldsomt støttede sig til sit Bord: Du bliver herfra: -Jeg trænger heller ikke til Ole Hvide mer.
En Aften, da Ole var kjørt ud for at se efter Maag, fandt han ham med begge Ben brækkede liggende i en Grøft. Han løftede ham op i Vognen og kørte ham hjem. Han havde ligget ved Veikanten et Par Timer, og Benene svulmede voldsomt op. Lægen erklærede, det vilde blive langvarigt.
Og heller int var der megen Lyst til at ro til Daphne i vore egne Joller, de er lige smaa nok i saadan Hvirvelsø ... Ved Aftenstider gik vi alligevel ud, da alting var klaret i Land, Lars Kruse og mig og Ole Svendsen og nogle Stykker til, det var int til at faa Fred, naar man vidste Skibsfolkene var paa Vraget endnu i Livsfare.
Men Ole sagde krænket: Ikke det jeg véd af! ... Men ellers er Manden paa Kragholm da død i Aftes Klokken elleve! Onkel Frantz ! sagde Frøken Sofie overrasket.
Dagens Ord