United States or Ireland ? Vote for the TOP Country of the Week !


Konferentsraaden hilste, og de Herrer tog Plads uden Ord, siddende om Bordet som en højtidelig Jury, mens Konferensraaden tog Ordet og sagde halvt frem mod Excellencen, der begyndte at manøvrere med et meget omfangsrigt Hørerør at han havde anset det for sin Pligt strax at sammenkalde de Herrer ... navnlig, sagde han, for at berolige Bankraadet.

Clara var grædefærdig. Det lød, som om noget faldt. Derpaa en Stønnen saa frygtelig. »Aa, Agnes, AgnesClara hvinede i vilden Sky. Resolut sprang jeg op. »Hvor gaar Du hen?« »Blot ind og kalder paa Grev Campnell. Nu #maa# vi have fat paa ham!« »Jeg vil med, jeg tør ikke være herinde aleneVi tog Morgenkjole paa og gik hen til Værelset. Flere Gange bankede vi paa.

Hovedparten foretrækker at betragte Operaballerne som en Slags Promenadekoncert. Med sin Klaphat under Armen driver man frem og tilbage i første Etages Couloirer, hvor Gungl spiller umiddelbart over Hovedtrappen, og kjeder sig med Anstand. Det mest overfyldte Sted er den store Foyer, til hvilken Adgangen ganske karakteristisk er forbudt Enhver, der er i Kostume.

En Søreise, der er eensformig i sig selv, vilde blive det endnu mere for Læseren, og Beskrivelsen af en tiltagende Hede vilde maaskee fra dennes Side møde en tiltagende Kulde, hvilket vi for enhver Priis ville undgaae.

Eks. i Jotunheim og paa Island. Hermed maa ikke blandes Stenbunker af en ganske anden Art. Sten er et meget primitivt Vaaben, og fra gammel Tid er store Forbrydere som Landsforrædere blevet dræbt ved Stening.

Og som ved et Tilfælde rørte hans Albue ved Portièrens Knude, saa det sorte Fløjels Gardin med Hvidernes Vaaben pludselig faldt ned for Døren som en Væg. -Ja, Hvide er utrættelig, sagde Hans kongelige Højhed og smilte. -Deres kongelige Højhed maa undskylde, sagde Hans Excellence i det samme og skød Portièren bort.

Det var Bispen, spinkel og lille, med sit gullige Ansigt og det hvide Skaeg; han saa et Nu hen over Borde og Glas og de vaeltede Stole: Stort Selskab, sagde han og saa hen ligesom gennem sin Provst, der endnu hvilede i sin Statsmandsstilling ved Bordet.

Ingen vidste, hvor gammel Grevinde Eva Hatzfeldt var, nogle mente fem og tredive, andre fyrre; hendes Beundrere paastod, hun umuligt kunde være mere end tredive, ondskabsfulde Medbejlersker og et Par Medlemmer af det engelske Gesandtskab, med hvilken Ambassade Grevinden havde adskillig ikke opklaret Forbindelse, vilde mene, at den smukke Dame allerede var højt over de fyrre.

Det var en uhyggelig Procession, og hvis ikke Faklerne havde udsendt deres osende Lys, og Flagermusene var fløjet frem og tilbage, vilde jeg have været tilbøjelig til at tro, at jeg havde en mærkelig Drøm, ja, jeg følte virkelig mere end én Gang en Trang til at røre ved Stenvæggen for at overbevise mig om, at jeg virkelig var vaagen.

Jeg husker Bølgerne, der laa og smaasnakkede fornuftigt nede ved Stranden, og Fjældet, der stod saa ret og lige op i Luften og undredes over, at noget kunde gaa saa skævt. Og jeg husker, at jeg var ude at spadsere med min Dame. Vi sad oppe paa Fjældsiden og lyttede til Larmen, der steg op imod os gennem Natten som Bobler fra en mægtig Hexegryde, der sydede og sydede og kogte over.