United States or Laos ? Vote for the TOP Country of the Week !


"Min Søn," sagde han henvendt til Nikola, "hidtil har du set, hvor vidt de særlige Evner, som vi har talt om, kan udvikles ved et Liv, der bestaar af stadig Bøn og Selvfornægtelse. Nu skal du erfare, i hvilken Grad vor Sekt har høstet Gavn af jordisk Visdom.

I Følge Nikolas Ordre skiftede vi atter Klæder, og da han igen var sig selv, gav jeg ham den Bissekræmmerdragt, som Nikola havde skaffet til Veje, og ligeledes den Belønning, som var blevet lovet ham. Saa sagde jeg Farvel til ham og befalede ham at komme ud af Klostret saa hurtigt som muligt. Det varede næsten en Time, før Nikola kom, og da han saa gjorde det, kunde han neppe skjule sin Triumf.

"Edgehill er taget af Sted," sagde han med et underligt Udtryk i Ansigtet. "Jeg har lige fulgt ham, og jeg tror nok, det vil vare længe, før han prøver at narre Dr. Nikola igen." Lamaklostret. "Naa," sagde Nikola, da Lyden af Hestehovene var døet hen, "der er ingen Tid at spilde, lad os klæde os paa."

Til min Overraskelse svarede Nikola ydmygt: "Jeg har ingen Kundskab, men, som du véd, har mine Tanker sysselsat sig med at granske mange Ting, som sædvanlig er skjult for Menneskene." "Det er godt," svarede den anden Mand paa samme Maade som den første.

I næste Øjeblik kom en uhyre stor Kat, der var lige saa sort som dens Herres Frakke, springende et eller andet Sted fra og stod og viftede med Halen foran os. "Der er Mennesker i Verden," sagde Nikola roligt, idet han strøg det store Dyrs Ryg, "som gerne vilde overbevise Dem om, at denne Kat er min spiritus familiaris , og at jeg ved dens Hjælp kan gøre mærkelige magiske Kunster.

Dette er jo ikke Vejen tilbage til det Hus, hvor jeg blev syg." "Nej, naturligvis," sagde Nikola; "vi skal et andet Sted hen; vi skal hen til en Englænder, som jeg kender; dèr skal vi have vore kinesiske Dragter paa igen." "Saa er dette sandsynligvis vor sidste Tur i europæisk Dragt?" "Ja, under alle Omstændigheder i mange Maaneder." Saa gik vi igen nogen Tid uden at tale.

Saa sagde den Mand, der endnu ikke havde talt, roligt: "Har du forberedt dig til det Arbejde, der venter dig?" "Ja," sagde Nikola, "jeg er rede til at gøre, hvad I paalægger mig." "Er du sikker paa, at du ikke nærer nogen Frygt?" "Ja, det er jeg sikker paa," svarede han. "Og hvad Kundskab har du til de Ting, som hører til dit Arbejde?"

Da han var færdig, henvendte Nikola sig til Ypperstepræsten og sagde: "Min Fader, du har hørt alt, hvad denne slette Mand har sagt. Han anklager min Tjener derhenne, han, som efter sin egen Bekendelse selv er Tyv og Morder for at være en af de Barbarer, som vi alle hader og foragter.

Kan noget Menneske i Verden udenfor disse Mure gøre det samme?" "Nej, de er saa uvidende som Ormene under Jorden," sagde Nikola. "Jeg priser Buddha for denne Mands Frelse."

"Naar sejler Damperen nordpaa?" spurgte han. "Klokken halv syv," svarede Laohwan. Nikola saa paa sit Ur, tænkte et Øjeblik efter og sagde: "Godt, saa tag Dem en Billet og gaa om Bord saa snart som muligt; vi kommer senere. Men husk paa, at lige til vi kommer til Tientsin, maa De lade, som om De aldrig har set nogen af os før." Laohwan bukkede og forlod Værelset.