United States or Saint Helena, Ascension, and Tristan da Cunha ? Vote for the TOP Country of the Week !
Stop hende! skreg Charlotte og søgte at gribe fat i Veninden. Men saa fik de samtidig Øje paa den grædende Oline og standsede forlegne. Ane Kokkepige sendte Minka et hvast Blik. Hele Gaarden var forarget over, at den »Bondetøs« sprang rundt her og spillede hjemme. Kom saa, lille Oline, sagde Fru Uldahl og nikkede Farvel til Pigebørnene.
Men hun vendte sig i Døren og smilede fattigt fra sit høje Stade, Trækken tog i hendes lange Haar, hun frøs gudsjammerligt. Da nikkede Axel til hende. Det var en Glædespige fra Byen, som Bispen havde lejet. Hvad hed hun? spurgte Axel siden, da han havde spist. Drikkegildet varede ved, og Axel havde givet sig i Snak med en af Knægtene, der havde baaret Skueretten, en høj, rødskægget Hugaf.
Hør! sagde Kaninen og for sammen, da en Ugle i et Træ lige over Hovedet paa dem satte i med et skærende Skrig. Hvad var det ? Det var bare en Ugle! sagde Karen overlegent. Hun skrikker til Sorrig, nikkede Maren Forlis sagkyndig, da Uglen paa ny skreg op og derpaa udstødte nogle underlige, gurglende Strubelyde. Hun skrikker til Sorrig, gør hun! Hun er li'saa klog som et Par Mennesker!
Nu var Tiden for Folk med Kapital til at benytte Konjunkturerne, Tiden for dem, der havde Idéer og Øjne at sé med nu, hvor Norden kun ventede paa Stedet, hvor man kunstnerisk kunde samles »kun ventede« gentog Herluf Berg to Gange og nikkede ud i Luften paa Pladsen til at samles.
Hans Øjne var ligesom underligt større, mens han gik og tyggede paa sin Cigar. -Ja, hun er s'gu honnet, sagde han og nikkede hen for sig. Han vidste knap selv, at han blev ved at gaa i den Stump Gade, hvor det lyse Gavlvindu vendte hen. ... Fru Von Eichbaum, der sad over Sengeomhænget, rejste sig rask og kaldte: -Julius, Herren kom hjem. Karl blev inde hos sig selv indtil Thetid.
Eichbaum lo igen: Ja, hvorfor! sagde han og smilte: -Fordi De staar saa kønt paa Deres Ben. Godmorgen. Ida nikkede og han slentrede tilbage, men midt paa Kørevejen blev han staaende lidt igen. Ida gik videre. Hun gik og tænkte paa Skovene. Hun havde ogsaa altid syntes, at de var dog ganske anderledes, Skovene hjemme i Jylland. Lidt henne paa Vejen kom Frøken Kaas og Frøken Boserup imod hende.
Ja, min Pi'e! ... Kan Du ikke ogsaa se, hvor Mor er kommet sig? Hun ligner snart en ung Pi'e igen! Det gør hun! nikkede Rositta Hun ser meget yngre ud end jeg. Fru Thora daskede hende fornøjet over Haanden: Hvor kan Du nu sige saadan noget, Rositta! Du mener det jo slet ikke! Jo, det gør jeg! Ja, det gør hun sgu! bedyrede den Gamle. Aa r, I Sludrebøtter ...! lo Fru Thora smigret.
Han gjorde sin Stemme dyb og mørk: Ja, jeg burde ogsaa meget hellere altid tegne Lig! Hun lo: Ja, det skulde Du virkelig gøre! Jeg har prøvet det, nikkede han men de bliver ogsaa »morsomme«! han rejste sig op paa Albuen Se, nu for Eksempel det Billede, jeg tegnede af Jer, da Du havde fortalt mig om din Fars og Jomfru Helmers Køretur forleden.
Jeg husker ganske tydeligt en gammel Kone, der stod og skænkede Kaffe, pludselig sige til Ananias: „Ak, kære Ananias, jeg har forgæves stræbt dig efter Livet som forgjort Sæl; men hver Gang jeg skulde dræbe dig, kom min Søn mig altid i Vejen i en Hajs Skikkelse; og saa turde jeg ikke nærme mig. Ikke sandt, forholder det sig ikke saa?“ sagde hun saa, henvendt til Sønnen, og han nikkede til Svar.
Hun havde ikke mærket Trinene bag sig, men ved Stemmen foer hun sammen: -Frøkenen er blevet syg. Tillad jeg hjælper Dem. Hun løftede Ansigtet og nikkede: Ja jeg er ... ikke vel. Officeren lagde Armen om hendes Liv og førte hen ud mellem Granerne. Han sagde intet. Hendes Hoved laa mat paa hans Skulder. Da de kom ud i Haven, følte Ellen sig bedre: Det er kun Feberen, sagde hun.
Dagens Ord