United States or Trinidad and Tobago ? Vote for the TOP Country of the Week !
-Der var fuldt hver Aften, sagde Herluf. -Ja, der var nok Folk, som lod sig drive derind mod gode Ord og Fribillet, sagde Lange. De naaede Porten og sagde Farvel. Vi slaar et Slag ned mod Østerbro, sagde Lange og lagde atter Armen energisk ind i Arnoldsens. »Vel« du, nikkede han til Berg, der blev staaende lidt i Gersters Port og saa efter de to Rygge.
Ellen nikkede, reiste sig og gik bort fra Flygelet. Schønaich sang. Lidt efter gik han. Aftenen efter mødte han Ellen, da hun kom fra Moderens Grav. De hilste venligt paa hinanden og uden at sige noget, gik de begge henimod Lindegangen. Da de havde gaaet nogle Skridt derinde standsede Ellen. -Jeg har en Ting at sige Dem, sagde hun. Schønaich ventede.
Paa Krocketplænen laa Kugler og Køller forladte. Rosenbuskene hang i Heden. -Er det Dem, lille Fru Bai. Det kom halvsagte fra Lysthuset og Fru Linde nikkede: Ja, Linde læser jo Præken. -De er ude i Baghaven allesammen Kiærs kom jo, et helt Læs med deres Fremmede ... Og det er jo ubelejligt, naar Linde læser Præken.... -Er Kiærs her? sagde Katinka.
Da Isidor kom ind fra Dagligstuen, nikkede han gemytligt til dem: Mødrene drikker Champagne, sagde han og Børnenes Hoveder bliver skøre! ... Og kun Gud, den Alvidende, kan sige, hvad Ende det skal tage med Børnebørnene! Saa lavede han sig en frisk Whisky og begyndte at klæde sig af: Sagen er den , sagde han at man skulde have sig en acceptabel Gud at falde tilbage paa, lille Reseda !
-Naa, Niels Lars, sagde Madam Bolling, er det saa gjort? -Ja, Madam, svarte han, nu er der Plads. -Ja, Gud ske Tak, hun maatte stride haardt ja, Gud ske Tak ... Ja, saa Godnat, Nils Lars, nikkede Madam Bolling. -Godnat, Madam. Og Graveren gik, med Spaden, nedad Gaden, bag Kroen, mens der blev stille paa Pladsen, hvis Luft var fyldt af Buxbom, Hyld og Lind.
Og der er jo Fætter Scheele! sagde han. Ja, der er han! nikkede den gamle. Du kommer vel ud og ser paa Dyrene? spurgte Helmuth pludselig og lettede paa Ridehuen til Afsked. Hejmdal faar rimeligvis første Præmie! Helmuth, Helmuth! raabte Fruen efter ham. Hva' er der? Maa han saa ikke be.... Nej, Gu' maa han ej! sagde Sønnen leende og slog med Ridepisken hen efter Rigmor.
"Forstaar De," gentog Professoren, "man ..." men han kunde ikke sige noget; han vendte sig, løftede Armene med en pludselig theatralsk Bevægelse og gik hen til Vinduet. Da han igen kom tilbage til Stolen, saá han William i samme Stilling, han gik hen til ham, rørte ved hans Skulder og sagde: "De forstaar jo ... det er en svær Rolle," sagde han. William nikkede.
»Se, hvor smukt Maanen skinner ned til os«, sagde Andrea Margrethe. »Jeg er næsten vred paa Dem, Christopher, for alt det Onde, De har fortalt mig om Maanen; før kunde jeg altid saa godt lide den, den forekom mig at være saadan en god gammel Ven, der nikkede saa mildt ned til os: men efter hvad De har sagt, saa er den jo egentlig en lumsk Røver og Bandit, der kun sidder og lurer paa en bekvem Leilighed til at falde ned paa Jorden og slaae den ihjel.«
Vejene til Kapellet er ganske opblødte, og der er jo ikke et Menneske mere, man kender. Fru von Eichbaum hentede Prædikenerne, og Generalinden sagde: -Tak Du ... ja, man længes efter Petri om Sommeren. Der er ikke den klare Tankegang hos de andre. Fru von Eichbaum nikkede: -Kære, sagde hun: det er Roen, han har arvet fra Faderen.
-Ja De har vist ganske Ret, sagde hun: Vi skulde alle søge Virksomhed, sagde hun. Hun rejste sig, nikkede til ham og gik. Herluf stod endnu nogle Øjeblikke, da hun var gaaet.
Dagens Ord