United States or Turks and Caicos Islands ? Vote for the TOP Country of the Week !
Jeg havde endnu ikke faaet sat Punktum, før Corpus Juris raabte: »Skriv Nicolai!« og nu dicterede han saa hurtig, at jeg knap kunde følge ham: »Men Hendes Dyder »Er uden Tal, »Og ingen Lyder »Man finde skal. »Klart hendes Øie, »Lyst hendes Sind, »Frisk hendes Tale »Som Morgenvind.«
»Den kan han jo altid faae at see en anden Gang, lad nu dog ikke Niels vente længer.« »Nicolai skal see Domkirken«, lød Gamles Svar, »Niels venter nok for min Skyld saa længe.« »For min Skyld! ha ha ha! Du vil maaskee studere Aarstal derhenne?« og Corpus Juris blinkede hen til Gamle.
Det var jo selve Skjæbnens Styrelse, der havde ført mig hende imøde, netop i det Øjeblik, da jeg tænkte at binde mig for bestandig, ret som om Skjæbnen vilde sige til mig: »Se her, Nicolai, her skal Du see, hvad der er Dig forbeholdt, om Du formaaer at give Tid og at vente.«
Jeg sagde ham nu, saa godt jeg kunde, hvad jeg havde paa Hjerte, Gamle hørte rolig paa mig, medens et underligt Smil spillede om hans Læber. Da jeg var færdig, lagde han sin Haand paa mit Hoved, og strøg mit Haar tilbage, idet han sagde: »Nu Nicolai, din Nød er ikke saa stor, som Du troer.
»Idag har De ogsaa været flittig«, sagde Emmy, »De har jo næsten uafbrudt været sysselsat dermed.« »Derfor mener jeg ogsaa, at jeg nu har Lov til at hvile. Og som Belønning for mit Arbeide udbeder jeg mig, at jeg maa spadsere en Tour med Dem langs Fjorden: Vejret er saa mildt og stille.« »Ja det vil jeg gjerne«, svarede Emmy, idet hun reiste sig: »De gaaer vel med, Nicolai?«
Dog var min Forbauselse stor over at see Corpus Juris her, saa var hans sandelig ikke mindre over at see mig. »Hvor kommer Du fra, Nicolai?« spurgte han. »Jeg kommer henne fra Busken der; men hvor kommer Du fra?« »Jeg jeg « svarede Corpus Juris stammende, »jeg kommer ja det kan være det Samme, hvor jeg kommer fra, men hvad vilde Du bag Busken der?«
I dette Øjeblik standsede Andrea Margrethe, som havde meget travlt med at tage mod Gjæsterne, foran mig og sagde: »De er da vel ikke syg, Nicolai? De seer saa lidende ud.« »Det er Skjæbnens Vink«, sagde jeg til mig selv, og uden at svare paa Andrea Margrethes Spørgsmaal sagde jeg: »De dandser vel den første Dands med mig?«
»Jo vist er der Noget at see«, svarede Andrea Margrethe, »der er Udsigten over Fjorden fra Lindehøien af, den er bestandig lige smuk, og desuden har De vistnok saa megen Phantasi, Nicolai, at De kan tænke Dem, hvorledes der seer ud om Sommeren.«
»Er der ikke Andet i Veien«, raabte jeg, »den Sag skal vi snart klare. Vi stille Kufferten op her bagest i Vognen, og saa sætter jeg mig paa den.« »Ja det kan vi«, raabte Corpus Juris og sprang op, »kom nu! hurtig!« »Vi vil først hen at see Domkirken«, svarede Gamle rolig, »Nicolai har ikke seet Domkirken endnu.«
Corpus Juris foer i Veiret: »Hillemænd, Klokken er over et Qvarteer til Syv; op, Christopher! op, Nicolai!« Jeg for mit Vedkommende havde mere Lyst til at blive liggende i Sengen og synge: »Hive langsomt fra Land! hive langsomt fra Land« men der hjalp ingen Kjæremoer, jeg maatte op af Sengen.
Dagens Ord