United States or Azerbaijan ? Vote for the TOP Country of the Week !
Nicolai har slaaet mig ihjel!« »Hvor har Du stødt Dig? Slog Du Dig slemt?« »Om jeg har slaaet mig? Jeg har slaaet mig saaledes, at jeg nu vil gaae over og skrive en Ligprædiken over mig selv, saa kan Christopher holde den istedenfor den Juleprædiken, som han ikke holdt.
Jeg holder mest af at nævne Tingen ved sit rette Navn. Vi skal ikke gjøre os bedre end vi er, vi skal jo selv have Dandsebod her paa Søndag til Forargelse for hele Menigheden.« »Skal her være Bal?« spurgte jeg overrasket. »Sagde jeg det ikke nok, at det var Noget, som Nicolai forstod sig paa?
Lær at synge som han, simpelt og enfoldig, men sandt og naturlig, om hvad der rører sig i Folkene og i det enkelte Menneskehjerte, og da skal De ogsaa altid finde dem, der gjerne vil lytte til Deres Sang.« »Vil Nicolai være Digter?« spurgte Gamle meget forundret.
»Nei vist ikke nei«, sagde Præstekonen, »Nicolai skal hverken synge om lykkelig eller ulykkelig Kjærlighed. Vil De være Digter, saa skal De lære af ham her«, og hun tog et smukt lille Homerhoved ned og gav mig, »det er min Gave til Dem.
Tro mig, Nicolai, jo Mindre vi have, des større Pris sætte vi ogsaa derpaa.« »Det er et sandt Ord«, bemærkede Gamle, »derfor siger ogsaa Apostelen Paulus, »at det er godt at nøies med det, man haver«, og: »Tragter ikke efter det Høie, men holder Eder til det Lave.« Det er to gode Leveregler, som det var godt, om Alle vilde lægge sig paa Hjerte.«
»Naa Nicolai«, sagde Præsten til mig, »hvor mange Gange har De saa været paa Dandsebod i Vinter?« »Paa Dandsebod?« spurgte jeg forundret. »Ja Fa'er, hvorfor bruger Du ogsaa det Ord?« sagde Præstekonen, »Nicolai veed jo slet ikke, hvad han skal tænke om os min Mand mener, om De har været mange Gange paa Bal i Vinter.« »Aa Nicolai veed saamænd nok, hvad det vil sige at komme paa Dandsebod.
»Den kan Nicolai faae, saa tager jeg Deres Nicolai giv mig Psalmebogen.« »Nei saamænd gjør jeg ikke nei«, svarede jeg, »jeg har laant den og har lovlig Ret til den.« »Vist ikke; det er mig, der har Ret til den, for jeg pleier ellers altid at laane den. Kom nu med den!« »Nei Du faaer den ikke Du kan ligesaa gjerne tage den anden.«
Ovre hos Præsten fandt vi Præstekonen og Corpus Juris. »Det var godt, at De kom, Nicolai«, raabte Præsten mig i Møde, »jeg har siddet og ventet paa Dem: jeg har Noget til Dem.« »Hvad er det?« spurgte jeg forundret. »Jeg har fundet en ny Kjæreste til Dem, siden det ikke vil gaae med den gamle, men hun koster tyve Daler.« »Hvad skal det sige?«
»Men det kunde Nicolai jo ikke vide«, sagde Præstekonen. »Derfor siger jeg ham det ogsaa«, svarede Præsten. Alt ovenfor har jeg bemærket, at ved Middagsbordet ere Folk særligt oplagte til at disputere, og denne Erfaring fik jeg ogsaa stadfæstet her.
Formodentlig har De nu i Sinde at gaae Sognet rundt fra Gaard til Gaard og fra Hus til Hus, indtil man tilsidst overalt kun seer Kortspil fra Morgen til Aften og dernæst hører Heidudeldum fra Aften til Morgen. De er rigtignok et forskrækkeligt Menneske, Nicolai; i de fire eller fem Dage, De har været herude, har De voldt mig mere Bryderi end Alverdens Mormoner vilde gjøre i et heelt Aar.«
Dagens Ord