United States or Comoros ? Vote for the TOP Country of the Week !
Det forstaaer sig, de er da ikke døbte Gamle og Corpus Juris, men saaledes har jeg kaldt dem, fordi jeg synes, at disse Navne passe saa godt paa dem. Vi ere nemlig tre Brødre: Gamle, Corpus Juris og jeg. Jeg, Nicolai, er atten Aar gammel, som der staaer paa Titelbladet, og theologisk Student, det vil da sige vordende theologisk Student, for i Aar er jeg kun Rus.
»O hvor jeg er glad«, sagde Andrea Margrethe, »at det nye Aar er kommet. Det er ligesom Alting var blevet ganske nyt og jeg selv med det er mageløst at have Nytaar, ikke sandt Nicolai?« »Ja vist«, svarede jeg, »det er deiligt at faae Nytaar, det giver jeg Dem Ret i. Og tak for det gamle Aar!« »Ja Tak for det gamle Aar, det havde jeg jo nær glemt at sige.
»Nu saadan egentlig Digter behøver han jo ikke at blive«, sagde Emmy, der stod ved Siden af Gamle, »men har De ikke selv sagt, at naar man er atten Aar gammel, er man altid Digter, og det har De jo ogsaa selv givet Bevis paa.« »Ja jeg havde tænkt paa«, sagde Præsten, »at forære Nicolai gamle Ane, men hun var for stor til at hænge paa Juletræet, og saa maatte jeg lade hende blive udenfor.«
Og Allesammen sagde de til mig: »det er mig, Nicolai!« men vilde jeg gribe en af dem, saa var der strax ti andre bagved mig, der hviskede til mig: »Du ta'er Feil, Nicolai! Du ta'er Feil, Nicolai!« o det var til at fortvivle over.
»Ja kunde De nu finde paa en eller anden lille Ulykke at more os med i Aften, Nicolai«, sagde Præsten, »saa skulde jeg endda tilgive Dem al den øvrige Fortræd, De har voldet mig.«
Men de Fleste mene ligesom De, Nicolai, at i en saadan lille Landsby kan der ikke være Noget at lægge Mærke til, og saa er der ikke en Gaard eller et Hus, uden at det jo har sin Roman. Men vi, som leve sammen med disse Mennesker og kjende deres Sorger og deres Glæder, vi voxe ogsaa tilsidst saa fast til dem, at vi ikke kunne skille os fra dem igjen.
Gaa De nu i Seng, saa skal Mo'er sende Dem en varm Kop The op imorgen tidlig, og saa kan De komme ned til mig og læse lidt i Provst Møllers Haandbog for Præster, som De jo interesserer Dem saameget for, saa skal De see, at det gaaer nok over. Godnat, Nicolai, og god Bedring!«
Andrea Margrethe var ifærd med at rette paa Halstørklædet, hvilket Præsten havde bundet paa samme solide Maade som Gamle. »Se saa, lad det nu være godt«, sagde Præsten til Andrea Margrethe, »nu er jeg deilig nok. Se, hvor Nicolai stirrer paa mig, han har vist ondt ved at kjende mig igjen.«
Det er virkelig forbausende at see, Nicolai, hvorledes De hver Dag skrider frem i Dyd og Fuldkommenhed herude, men jeg sagde det jo strax ved Deres Ankomst, at vi nok skulde corrigere alle Trykfeilene i Dem.« Jeg svarede Intet, men sad og spiste min Suppe i Taushed. »Er der gaaet Dem Noget imod?« spurgte Præsten atter, »jeg synes, De er saa taus.« »Nei«, svarede jeg kort.
Jeg blev noget stødt herover og foreholdt ham, at det var ingen smuk Handlemaade af ham, naar jeg kom for at aabne mit Hjerte i Fortrolighed for ham, at han da, istedenfor at staae mig bi med Raad og Daad, kun svarede mig med Spotterier. »Du maa ikke blive vred, Nicolai«, svarede han, »men det er virkelig altfor morsomt.
Dagens Ord