United States or Micronesia ? Vote for the TOP Country of the Week !
Det var rigtigt det sad i hans eget Album oppe i hans Stue. Hun følte en ubetvingelig Lyst til at hente det, til straks at eie alle Billederne. Hun saa paa Uret. Klokken var et. Han var naturligvis i Seng og sov, hun kunde gaa ind i hans Dagligstue uden at vække ham. Hun bandt hurtigt sit Haar op, der var faldet ned, og hun tog Lysestagen, som stod paa Kaminen.
Hvad jeg forlanger er, at De skal give slip selv forstaa mig vel ikke afstaa hende, som De sagde men kun ikke benytte det Forspring, som denne halvlegitime Stilling giver Dem. Jeg forlanger det af Dem som Gentleman og vel at mærke ikke for min Skyld De vilde naturligvis gjerne se mig hængt! men for Minnas Skyld.
-Hm, han havde vel ingen Penge. -Nej, og Ida smilte, det havde han naturligvis ikke. Ida hørte dem gaa paa Trapperne og Døren dernede aabnes og lukkes. Det var dem, som kom fra Kælderarbejde; saa var Klokken tolv ... -Nej, for Penge havde han da aldrig kunnet ha'e.... Ida sov ind. Det var samme Dag, paa Toldbodvejen, i "Familiehuset"s Mellembygning.
Men han betvang sig naturligvis og forhandlede videre. Og den agtværdige gik ud paa Gaden forbi Lirekassen og roste Herredsfuldmægtigen for andre agtværdige og kaldte ham en sjælden rolig, besindig og alvorlig Mand ... Ha, ha, ha, hi-i-i ...!
"Og Stemmen var jo dejlig." fortsatte han, efter at Rørelsen havde sat sig lidt. "Det var jo et pragtfuldt Organ." William blev rød. "Ja, Hr. Professor ..." "Har De nogen Rolle med Dem, min unge Ven, for jeg maa naturligvis høre Dem." "Jeg har taget Sannæs med," sagde William.
For Resten har Forholdet til Søsteren aldrig været godt, da de begge var meget skinsyge. „„Jeg vil have ham alene for mig!“ sagde jeg til min Søster; men det samme sagde hun naturligvis til mig, og da min Mand i Reglen foretrak mig, fordi jeg var yngre, var min Søster altid ond imod mig,“ forklarede Sofie.
Han stopper det i Lommen og tager de smaa Formaningstaler med paa Kjøbet, og Forholdene bliver, som de er. Nu, Noget af den Slags maa der naturligvis ganske nødvendigt altid findes i en By som Paris. Faren er kun, at det ikke breder sig. Og i saa Henseende er der et fortræffeligt Bolværk til at standse: Parisertheatrenes uhyre Konservatisme. Man møder den for hvert Skridt.
Hans Navns Nævnelse i Forbindelse med en opsigtvækkende Premiere er kun en Forretning paa nogle Louisd'orer, sin Stald eller sine Elskerinders Toiletter kan han faa beskrevet for et Par hundrede Francs, men falder han undertiden paa at unde sig et Causerie, i hvilket man gjør ham under let gjennemskuelige Chiffre naturligvis til Helt i en Historie, hvorom "hele Paris" vil tale, maa han kjøbe denne Luxus med Tusender.
"Gud, det er han osse," raabte Gerson, "Du skulde bare høre, sikket Digt han læste højt i Klassen igaar." "Gerson," fo'r det ud af William. "Saa Hr. Høg skriver Digte og om hvad?" Frøkenen lo. "Pyt," Gerson slubrede Kompotsaucen op med en Ske, "naturligvis om Kærlighed." "Ulykkelig?" Hun saá lige paa Høg, og deres Øjne mødtes for første Gang. Saa gled hendes bort.
Hvor dybt han stak i den kantiske Philosophi, kunde jeg naturligvis ikke bedømme, men der klang en næsten rørende Andagt gjennem den Tone, hvori han nævnede sit store Bysbarns Navn.
Dagens Ord