United States or Malawi ? Vote for the TOP Country of the Week !
"Nei," sagde han, "det duer De ikke til." Han syntes naturligvis, at min spinkle Person vanskelig vilde kunne taale Krigens Strabadser, skjøndt jeg selv ikke havde nogen Frygt i den Henseende. "Reis De til Paris," tilføiede han, "saaledes som det engang er bestemt. Der kunne vi have Brug for Dem.
Han blev saa stormende varm af Elskov, at han red til i Firspring. Mindet om Kirsten rykkede ham nær, han maatte se hende. Axel glemte, at der var gaaet næsten et Aar siden sidst, at der laa hundrede Mile imellem, han red i strakt Galop vesterpaa ad Kongevejen. Da Hesten efter en Times uafbrudt Galop slog over i Trav, huskede Axel naturligvis paa, at der var langvejs til Danmark.
Adams Salon har i de sidste Aar noget skiftet Karakter, den er nu overvejende litterær og artistisk, dog naturligvis uden derfor at stænge Døren ogsaa for andre Interesser.
Da Historien paa Fødselsstiftelsen var ovre, var Ane vendt tilbage til sin Plads, og da Julie voksede til, var hun bleven sat i en Velgørenhedsskole og kom hveranden Søndag, naar Fru von Eichbaum spiste hos Generalinden, i Besøg hos Ane, hvem hun naturligvis kaldte for "Moster". -Ja, Fru von Eichbaum havde tænkt Sukkerskaal og Flødekande til Brudegave.
Carr « stammede Præsten forvirret, da Gudstjenesten var endt. »Ja, Hr. Pastor?« »Hm hm der er noget, jeg vil spørge Dem om!« »Til Tjeneste!« »Eh æ jeg mener var det Deres egen?« »Min egen?« gentog Carr forundret. »Tror De, jeg prædiker andres Taler? Nej, saa uværdig er jeg da heller ikke det vilde jo være slet og ret Bedrageri.« »Ja naturligvis, ja ... vist saa. Det synes jeg ogsaa.«
Baade af Hensyn til Trivslen og af Hensyn til Virkningen maa man naturligvis søge Stauder, der passer til Stedets Karakter.
Oberstløjtnanten svarede med nogle Ord om det udmærkede Eksempel og vendte sig til Frøken Rosenfeld: -Ja, sagde han: De er naturligvis radikal ligesom min Kone. -Jeg véd ikke, hvad De forstaar ved Ordet, sagde Frøken Rosenfeld: men Kongen holder jeg forresten meget af, fordi jeg synes, han er en ridderlig Person.
Da jeg viste ham den den hed Processione trionfale di Ercole ed Iolao gjorde han et Par smaa Bemærkninger, som jeg naturligvis tog til Følge, men for øvrigt fandt han det Hele fortræffeligt. Inden den blev trykt, kom imidlertid Institutets Direktør Gerhard til Rom. Han beklagede sig over, at jeg i min Disputats havde polemiseret imod ham.
Men han havde efterhaanden som Dagen led, og det altsammen blev Torsk og Torsk, de fiskede, mistet Haabet og tabt Interessen. Men naturligvis, kom der en Helleflynder, saa Men der kom ingen. Det gav et Ryk i Snøren. Han rykkede igen. Fisken blev hængende, og han halede ind, saa Vandet fra Snøren stænkede omkring ham. De to andre vendte sig og saa, at det kun var en Torsk, han halede ind paa.
Der blev paany en Stilhed, som Konferentsraaden afbrød: Morfinen vil jeg naturligvis standse, sagde han. Ved en skaansom Afvænning ... Greven knappede sin Frakke: Ja, naar vi blot véd, alt bliver gjort. Han stod atter lidt, og aandsfraværende, mens han gav Konferentsraaden Haanden, sagde han: -Naturligvis bliver det nok bedre. Da Konferentsraaden tog i Sygebesøg, gik han op til Ellen.
Dagens Ord