United States or Myanmar ? Vote for the TOP Country of the Week !


"Godt," sagde han, "men saa maa du helst tage af Sted med os, thi vi skal ogsaa til Senlis for at rekognisere. En Eskadron af Ponnowskis polske Lansenerer foran os." Saa travede vi af Sted gennem den stille Nat, indtil vi kom op paa Siden af Polakkerne. Fine gamle Soldater var det, selv om de forekom mig lidt tunge til deres Heste.

Thi jeg har modtaget fra Herren, hvad jeg også har overleveret eder: At den Herre Jesus i den Nat, da han blev forrådt, tog Brød, takkede og brød det og sagde: "Dette er mit Legeme, som er for eder; gører dette til min Ihukommelse!" Ligeså tog han og, Kalken efter Aftensmåltidet og sagde: "Denne Kalk er den nye Pagt i mit Blod; gører dette, ofte som I drikke det, til min Ihukommelse!"

Herredsfuldmægtigen tog hendes Haand og kyssede den: Tapre lille Kone ...! sagde han Men sov nu og lad være med at tænke! Lad, som om det hele slet ikke vedkommer Dig! Ja ... Sig mig bare, hvem I har sat til at passe Drengen? Foreløbig har altsaa Fru Nærup ham. Men Elise skal være hos ham i Nat. Jeg lægger mig ind i Dagligstuen paa Sofaen.

Det er ikke morsomt at tale om eller tænke paa Rædsler, mine Venner, og jeg ønsker ikke at skaffe Jer onde Drømme i Nat men jeg kan ikke fortælle Jer om de spanske Guerillaer uden samtidig at vise Jer, hvad Slags Mennesker, de var, og hvilken Krigsførelse de benyttede. Jeg vil kun sige, at jeg forstod, hvorfor Hr.

Hver Nat kom en ringende, søndrende Lyd nærmere til Mikkels venstre Øre. Det var som Lyden af en Møllesten ikke langt fra hans Hoved. Han laa ofte og tænkte, at nu var han død. Der gik Aarhundreder, hvor han var strakt lam ud i Mørkets staalskarpe Syngen. Og dog vaagnede han endnu af og til og kunde røre en Haand eller skimte noget af Stuen omkring sig.

Med hvad Mål I måle, skal der tilmåles eder, og der skal gives eder end mere. Thi den, som har, ham skal der gives; og den, som ikke har, fra ham skal endog det tages, som han har." Og han sagde: "Med Guds Rige er det således, som når en Mand har lagt Sæden i Jorden og sover og står op Nat og Dag, og Sæden spirer og bliver høj, han ved ej selv hvorledes.

Men en skønne Nat, naar han kom derned og skulde hente Beholdningen, var den forsvunden, en eller anden Lurifaks havde opdaget Gemmestedet og taget Sagerne til sig.

Det havde været galt fat med Sofie; hele Natten igennem havde hun gebærdet sig paa en saadan Maade, at Mændene flere ad Gangen maatte skiftes til at holde hende fastklemt ned mod Jorden. Siden, da det lod til, at Træthed endelig var falden over hende, havde de skyndt sig tilbage til Bopladsen. Det var en mærkelig Nat, vi nu kom til at opleve sammen med Sofie. Hun var ganske vild.

»Jasvarede den Fremmede, »det er jeg netop. Det er ogsaa alt, hvad jeg er.« »Har De ingen Profession? Hvad er Deres Bestillingspurgte den gamle ganske mistroisk. »Strandvagtlo Præsten. »I Nat i hvert Fald. I Morgen saa #tænker# han over det, han ser i Nat.« »Det var ellers nem at komme om ved detmente Gamlingen og skottede tvivlraadig fra Præsten til den Fremmede.

Hvorefter han vred Klædet rundt og rundt til en lille tør fortvivlet Klump, som han stod og holdt foran sig i de sammenknugede Hænder: Tror Fruen mig ikke ...? spurgte han saa, og hans troskyldige Øjne bønfaldt om Tiltro. Jo ... nikkede Fru Line jeg tror Dem ... Kan jeg saa gaa ...? Ja ... Ja, saa god Nat da, Frue ... og Tak! Godnat ...