United States or Switzerland ? Vote for the TOP Country of the Week !


Helmuth ... Ja, ja! ... Kunde vi maaske ...? Ja, nu ska' jeg ringe paa Tjeneren! ... Skal Brandforhøret afholdes her paa Stedet? Saa slipper vi jo nemmest over det, ja. Helmuth ... Det er jo altsaa ikke nødvendigt, at min Søn .... Ved Deres Naade noget om, hvorledes Branden blev opdaget? Det var nede fra Dansesalen. Opholdt Deres Naade sig dernede dengang?

Men dersom dette at leve i Kødet skaffer mig Frugt af min Gerning, ved jeg ikke, hvad jeg skal vælge; men jeg står tvivlrådig imellem de to Ting, idet jeg har Lysten til at bryde op og være sammen med Kristus; thi dette var såre meget bedre; men at forblive i Kødet er mere nødvendigt for eders Skyld.

"Det er vist ikke nødvendigt," svarede jeg. "Nej, det er det vist ikke," sagde Nikola roligt, idet han tændte en Cigaret. "Er De tilfreds med min Forklaring?" "Var det en Forklaring?" spurgte jeg. Nikola svarede kun med et Smil og tog Katten paa Skødet. Han klappede den med sine lange, hvide Fingre og saá samtidig paa mig under de halvt lukkede Øjenlaag.

Hun sender Bud til Præsten, om det er nødvendigt at lade ringe. Han forespørger hos Bispen. Og Klokkerne tier. Men Grevinde Urne sover ikke. Hun taaler ikke mere Lyden af Skridt over Gulvet. Kammerjomfruens Berøringer smerter hende. Hendes lammede Tanker finder ikke længer Ord, og Sætningerne kom-mer usammenhængende og uden Følge. Hun søger om Benævnelser og finder dem ikke.

Det er godt nok, og jeg sætter ogsaa Pris paa, at du i Nødsfald kan sætte dig ud over over saadanne Begreber og Vedtægter, men jeg synes dog, i dette Tilfælde du kan jo nok tænke, at dit Rygte er mig det dyrebareste af Alt, og jeg kan dog ikke se, at det er nødvendigt. Jo, jo! udbrød hun bestemt, næsten heftig.

Nogle havde rejst sig; med Glassene i Haanden stimlede de sammen i Rummet mellem Bordene; William ændrede Tonefaldet Lidt og vedblev: "Alt dette var til idag vort Liv, og nu er det blevet Minder, som vi, nu da vi gaar, tager med. Thi Afskeden er kommen, og er det end sandt, at vi kun skilles fra alt her med Sort, saa var det dog nødvendigt at skilles: thi her kunde vi ikke blive.

Se saa stoppede den pludselig op med nogle uhørt hensynsløse Skump, Otte Iversen ligefrem hylede af Vrede. Han bedede ikke, før det blev uomgængelig nødvendigt. Hjem vilde han. Staldkarlene i alle de Kroer, Otte Iversen saa sig tvungen til at holde Hvil i, mønstrede Hesten med en egen Højtidelighed i Kenderminen; deres tavse Visdom sagde saa meget som: Idag Hest, imorgen Krikke.

Det vil ogsaa være nødvendigt, at vi forandrer lidt paa vor Dragt, i alt Fald maa jeg gøre det. Præsten er en gammel Mand, og jeg maa ligne ham saa meget som muligt." "Det bliver en vanskelig Rolle at spille saa længe. Tror De, De kan gøre det?" Han saá paa mig med et af sine ejendommelige Smil.

»Ja hvem skulde det ellers værespurgte hun med det yndigste Smil, man kunde tænke sig. »Men jeg troede, De havde glemt mig.« »O De maa tilgive mig, men jeg er « og nu begyndte jeg paa en Strøm af Ord, som jeg ikke anseer det for Umagen værd at opskrive. Heller ikke hvad hun sagde, vil jeg meddele, thi for ret at forstaae det, var det aldeles nødvendigt at høre hende selv sige det.

Saa snart han saá hen i den Retning, hvor jeg var, lagde jeg tre Fingre paa Panden, et Tegn, som vi var blevne enige om at bruge, naar nogen Fare truede os, og det var nødvendigt at handle hurtigt. Han saá, hvad jeg mente, og et Øjeblik efter gjorde han en Undskyldning, sagde Godnat til Ypperstepræsten, gav mig Tegn til at følge sig og trak sig tilbage til sit Sovekammer.