United States or Iran ? Vote for the TOP Country of the Week !


Da vendte de tilbage til Jerusalem fra det Bjerg, som kaldes Oliebjerget og er nær ved Jerusalem, en Sabbatsvej derfra. Og da de kom derind, gik de op den Sal, hvor de plejede at opholde sig, Peter og Johannes og Jakob og Andreas, Filip og Thomas, Bartholomæus og Matthæus, Jakob, Alfæus's Søn og Simon Zelotes, og Judas, Jakobs Søn.

Med Nød og næppe sejlede vi der forbi og kom til et Sted, som kaldes "Gode Havne", nær ved Byen Lasæa. Men da en rum Tid var forløben, og Sejladsen allerede var farlig, såsom endog Fasten allerede var forbi, formanede Paulus dem og sagde: "I Mænd! jeg ser, at Sejladsen vil medføre Ulykke og megen Skade, ikke alene Ladning og Skib, men også vort Liv."

Ja, han var også syg og Døden nær; men Gud forbarmede sig over ham, ja, ikke alene over ham, men også over mig, for at jeg ikke skulde have Sorg Sorg. Derfor skynder jeg mig desto mere med at sende ham, for at I og jeg være mere sorgfri.

Oppe paa Klipperandene var der endnu et svagt Dagslys. Over de grønne Enge hinsides Vandet syntes der at have spændt sig et graat Spindelvæv. Forude hørte jeg Stemmer, og jeg saae en Mand og en Dreng komme mig imøde. Det var Værten og hans Søn, der gik hjem fra Stenbruddet. Da vi vare hinanden nær, løb Drengen hen imod mig med noget Hvidt i Haanden. Her er Deres Brev, raabte han. Mit Brev?

Men der var smult Vand i nu, Skibsskroget laa med Styrbordssiden højt mod Braaddet udefra som en virksom Bølgebryder. Oppe i Fokkemærset opholdt sig ved den Tid fem af Skibets Besætning. De gjorde sig øjeblikkeligt rede til at bjerges, saa nær som en af dem, der var surret til Mærset og sad dèr som halvdød, uden Bevægelser. Men hvor var de andre to Mænd?

Da jeg havde overbevist mig om, at der ingen var nær nok til at lytte, gik jeg ind i Nikolas Værelse, idet jeg ventede at finde ham nedslaaet, fordi hans Plan var mislykkedes. Jeg vilde give mig til at trøste ham, men han afbrød mig, idet han strakte Haanden frem.

Saa skød hun ham bort med en uhyre Forsagelse: -Husk, jeg er ikke rask, sagde hun. Sid mig ikke saa nær, min Ven ... De talte længe ikke. Ellen fornam en dyb Træthed, næsten som en Besvimelse. Og efter en lang Taushed sagde Carl med Blikket paa hendes Ansigt: -Hun havde Vilsacs Billede i sin Medaillon. -Vilsacs? -Ja jeg saa det ganske tydeligt, da Medaillonen vendte sig.

Han var kommet meget nær hen til det Sted, hvor jeg stod, før han opdagede mig; saa bøjede han sig og gav sig til at aabne den Paksaddel, der laa nærmest ved ham, som om han vilde undskylde, at han var gaaet derned. Jeg lagde Mærke til, at han ikke tog noget ud af den, og at han i al den Tid, han undersøgte den, ikke vendte Ansigtet hen imod det Sted, hvor jeg stod.

Og lidt hurtigere, ganske ligegyldigt, som om han nær havde glemt, hvad den anden havde sagt: "Ja, jeg saá din Kusine idag." "Hun sagde det," sagde Gerson, "hun tror, Du holder Andagt i Kirken." Han lo. William blev meget rød. "Hun siger, Du gaar derover for at besøge dine Forfædre men Du er da ikke gal." Det gav et Sæt i William, og han gav sig til at le.

De skal omplantes omtrent hvert 3die Aar. Hvide Margueritblomster i September og Oktober. Smukke i Efteraarsrabatter sammen med Asters n. Lill. Fardell o.a. Det er en af de faa Stauder, der kan Klare sig nær Buskads, og den egner sig i det Hele paa Grund af sine Udløbere til naturlig Plantning. Er meget graadig og maa i Rabat omplantes hvert eller hvert andet Aar. Deling. Iris Germanica.