United States or Caribbean Netherlands ? Vote for the TOP Country of the Week !
Jeg saá mig igen som lille Dreng spadsere i en engelsk Have med min smukke Moder, sammen med mine Legekammerater i Skolen, til Søs, i australske Guldminer o. s. v., i næsten hver Stilling, jeg havde været i, lige til vi kom til det Sted, hvor vi nu stod. Jeg saá paa Nikola, men hans blege Ansigt viste intet Tegn til Bevægelse.
Jeg besluttede mig til at beholde Brevet og haabede paa, at der vilde komme en Lejlighed, hvor jeg kunde sende det tilbage til Adressaten. Foreløbig gemte jeg det i min Inderlomme. Jeg skal ikke trætte Jer, mine Venner, med at fortælle Jer om de Strabadser, jeg derefter maatte gennemgaa, men vil nøjes med at berette om Slutningen paa Æventyret.
Hvad mig selv angaaer, da tør jeg ikke forlove mig som Student thi Gamle har mange Gange sagt, at det er det Fordærveligste, som et Menneske kan gjøre men jeg har lovet mig selv, at samme Dag, som jeg om Formiddagen har været oppe til Embedsexamen, gaaer jeg om Eftermiddagen ud og forlover mig, for jeg vil sandelig ikke gaae og blive en gammel Pebersvend som mine to ældre Brødre.
Hører, mine elskede Brødre! Har Gud ikke udvalgt de for Verden fattige til at være rige i Tro og Arvinger til det Rige, som han har forjættet dem, der elske ham? Men I have vanæret den fattige! Er det ikke de rige, som underkue eder, og er det ikke dem, som slæbe eder for Domstolene? Er det ikke dem, som bespotte det skønne Navn, som er nævnet over eder?
Det gjorde jeg desværre ikke; vel sang jeg mine Psalmer saa høit som Nogen i Menigheden, men mine Tanker vare ikke, hvor de skulde være. Præsten stod nu oppe paa Prædikestolen, Psalmen var endt, men Skolelæreren havde ikke endt endnu. Han vedblev med sine Triller og Trimulanter paa Orgelet, som var det ham, og ikke Præsten, der skulde tale.
„Fortælle skal jeg gerne, ikke om mine egne Ture, men om min Kammerat Ové's Fangstture; dem kender jeg, for vi var altid sammen siden vor første Ungdom.“ „Fulgtes I altid ad, Ové og du?“ „Ja, vi veg aldrig fra hinanden, saa længe han levede; han var jo min Fangstkammerat.“ „Men saa bliver det jo ogsaa om dine egne Fangstrejser, du kommer til at fortælle.“
Jeg havde saa længe været vant til overfor Fru Carruthers at beherske mine virkelige Følelser, baade af Vrede og af Glæde, at jeg nu havde Øvelsen. "Jeg er saa glad over, at De siger det rent ud," vedblev jeg blidt. "Jeg har spekuleret paa, hvorledes jeg skulde skrive det til Dem, men nu, da De er her, er det jo let for os at blive færdige med den Sag med det samme.
Han satte Manchetter paa Flygellysene, gik ud i Spisestuen, kom ind igen William sad paa samme Plet. Endelig saá han op: "Nu gaar jeg," sagde han. Men han blev stadig siddende. "Men Du maa blive for at se Fremtidssoldaterne," sagde Hoff. "Fremtidssoldaterne?" "Ja, Herregud, de Unge, Fremtiden mine Gæster." "Naa dem, der skal ha'e Sukkergodtet." "Vist saa og Ryperagout med Kastanjer."
Hviden flyder ud over mine Fingre, Blommen ligger gul tilbage i Skallen fine Aarer kranser den. Paa den ene Side skinner en hvid Prik frem. Det er Begyndelsen til det ny, som skal æde sig stort i den gule Saft. Jeg aabner Munden, lægger Hovedet langt tilbage og sluger Blommen raa. Dens Skind brister mellem Tænderne. Den smager hedt og beruser som Vin. Jeg knækker ogsaa det andet og sluger det.
Derfor beder jeg, at I ikke tabe Modet over mine Trængsler, som jeg lider for eder, hvilket er en Ære for eder.
Dagens Ord