United States or Slovenia ? Vote for the TOP Country of the Week !
"Kritiken synes at være mig gunstig," bemærkede han, "De forstaar, at vi i de lange Aftener morer os med at synge vore egne Sange. Jeg har lidt Talent i den Retning. En Dag med det første haaber jeg at se mine Forsøg paa Tryk og med "Madrid" paa Titelbladet. Men vi maa tilbage til vore Forretninger. Tør jeg spørge om Deres Navn?" "Etienne Gerard." "Rang?" "Oberst." "Korps?"
Han vilde tale om Krigen og stod op paa en Stol: -Krig, mine Venner, er en Provelse, men en Provelse, skreg han der styrker Selvfolelsen; Krig er en Provelse, men det er en Provelse, som haerder Viljen: Krigen er Folkenes rensende Element -Ja, ja, raabte Forpagteren fra Vollerup.
Og derpaa, idet hun vendte sig mod Selskabet og slog op med Haanden: Behag at tage Damer, mine Herrer! Saa gaar vi en lille Promenade i Skoven! De var gaaet ned gennem den lange Bøgeallé, Hendes Naade og Pastoren. Hvi saa tavs? gentog Baronessen sit Spørgsmaal fra før. Præsten saa paa hende med et underligt, sløret Blik i sine smukke, brune Øjne: Jeg er træt! sagde han. Træt!
Jeg kan nu ikke nægte, at det er en af mine Svagheder, at jeg gjerne vil vise mig for Alle fra saa fordeelagtig en Side som muligt, i hvilken Hensigt jeg benytter mig af allehaande smaa uskyldige Midler.
For dog at lade, som om jeg havde fulgt Spillet med nogen Interesse, maatte jeg forlange Revanche. Men det gik mig ikke bedre anden Gang, og tilmed kom jeg uforvarende, idet Præsten sagde mig Mat, til at støde min Dronning ned paa Gulvet, saa hun gik midt over. »Saa«, sagde Præsten, »begynder De nu at gaae løs paa mine stakkels Schachbrikker.
Det var en meget lang og apatisk Person, der brugte bestandig at være fornærmet som Paaskud til intet at udrette. Moderen saá sig rasende paa hende og spurgte hende hver Ugedag, om hun ikke vilde tage til Sønderborg med Vognen. -Gud, sagde hun, saa er jeg af med hende saa længe. Hun slog Hænderne sammen i sit Skød. -Alle mine Husjomfruer bliver saa fine, at de kun kan brodere.
"Sire!" sagde jeg, og Taarerne trillede ned ad mine Kinder, medens jeg talte, "naar De vil benytte en Mand som jeg, vil De gøre rettest i at spille aabent Spil. Havde jeg vidst, at det var Deres Ønske, at Brevet skulde falde i Fjendens Hænder, vilde jeg have sørget for, at det var sket. Men da jeg gik ud fra, at jeg skulde værge det, risikerede jeg mit Liv for det.
Konferensraaden løftede den højre og sunde Arm: -Tredive Tusind, det er mange Penge, sagde han, og med sit Forsøg paa Latter, der lignede et Fugleskrig, lagde han til: -Genierne prutter ikke. Hans Excellence løftede Hovedet og slog den blaahvide og knyttede Haand ned mod det mægtige Bord: -Glud, raabte han og Bordet rystede under hans Haands Slag: -Er Pengene mine eller er de det ikke?
Ilden har fortæret mig, Lysterne hjemsøgt mig, og med sitrende Hænder og Blod for mine Øjne har jeg sneget mig efter de Kvinder, der optændte mit Begær! Allerede som Barn følte jeg mig hendraget til Kvinder. I skal vide alt nu! I skal kende mig fuldt ud! I min Ungdom købte jeg Kvinders Elskov. Jeg stjal fra min Fader.
Gerard, jeg maa sørge for at faa mine Folk indkvarterede, før jeg kan tage mig af dine private Affære!" Han sporede sin Hest, og ti Minutter efter var vi ved Kroen i Arensdorf, hvor hans Folk fik anvist Nattekvarter. Nu vedkom denne Sag selvfølgelig ikke mig, og jeg havde intet Begreb om, hvad det Hele betød.
Dagens Ord