United States or Slovakia ? Vote for the TOP Country of the Week !
Bare at ligge saadan og se paa dig ... at vide, at alt det er mit ... alt alt sammen. Jeg føler mig saa tryg. Og jeg! Jeg følte en uendelig stor Taknemmelighed mod dig mod hele Livet, mod alt mod det: Blot at være til. Tak for hver en lykkelig Stund, tak for hvert Sekund, jeg fik levet. Og vi laa ved Siden af hinanden og følte os som eet.
Fra et Vindue saá jeg ham komme op ad Gaden og staa og se sig om, saa vendte han tilbage ad samme Vej, han var kommet, og saa saá jeg ikke mere til ham. Mindre end et Kvarter efter laa jeg i min Seng og sov og drømte om Nikola og bildte mig ind, at jeg blev forvandlet til en Elefant ved hans Trolddomsmagt.
For nu tilsidst ... forsøgte han jo ogsaa ... at berolige mig. Vexeljageriet hørte op, Pengene var der, Udbetalingerne blev præsteret.... Jeg spurgte Kassereren, om der virkelig var Penge. Ja, der var aldrig Mangel. Og den gamle Mand bøjede sit gamle graa Ansigt over Bøgerne og saa' ikke paa mig. -Men hvordan gaar det til? Karlsen hvordan kan det gaa til? Saa pludseligt? Saa mange Penge?
Det er derfor, jeg er her." "Det var en rar Fornøjelse. Jeg keder mig, saa Vandet løber mig ned ad Kinderne." "Saa kan vi jo kede os sammen." "Det kan vi. Men hvad tror De, Deres Kone vil sige til det?" "Jeg har skam ingen Kone." "Ikke det? Sikken et lyksaligt Menneske! Jeg troede for Resten, at den lille Dame, De boer sammen med oppe i Huset ..." "Det er min Kæreste!"
Aa, hvor jeg velsignede den Klogskab, der havde faaet mig til at trække i let Fodtøj og Gamascher! Og den lykkelige Tanke, som havde faaet mig til at kaste Kappen! Enten kunde Skurken forud ikke slippe af med sin Kappe, eller ogsaa var han for forskrækket til overhovedet at kunne tænke. Som det nu var, vandt jeg hurtig ind paa ham.
Det veed du jo godt .... Du troede ikke, at jeg havde seet dig? Jo, jeg gjorde saamænd men først tilsidst du husker nok da jeg lo ad Stephensen og ad ad dem allesammen forresten. Stephensen satte et høist værdigt Ansigt op og strøg sig mellem Flippen og Halsen en Yndlingsgestus. Minna vendte sig endnu mere bort fra ham og saae paa mig med et lidt drillende Smil.
Min Onkel maatte indvillige i, at jeg tog Orlov foreløbig paa et Aarstid. Jeg leiede et tarveligt Værelse som i gamle Dage og kastede mig ind i et vidtløftigt keramisk Studium, som jeg haabede vilde blive til Nytte for vor Fabrik, og for hvilket der her baade i praktisk og literær Henseende frembød sig den gunstigste Leilighed.
Engang faldt vi begge, hun ovenpaa mig; heldigvis stødte kun jeg mig en Smule; Minna reiste sig leende og hjalp mig op, uden at der viste sig nogen Undseelse.
De Tilstedeværende var alle Mænd og alle Professorer, Studenter, Kunstnere tavse og alvorlige. I det ene Hjørne sad der en Gruppe sortklædte Mænd i Ridekapper. Ved hver af deres Bevægelser hørte jeg deres Sabler rasle og deres Sporer klirre. "Kejserens private Skrivelse har tidligere underrettet mig om, at det er Markis Château St. Arnaud, som bringer mig dette Budskab," sagde Prinsen.
Men Enden var ikke endda. Havde min Hest været frisk, havde vi nok redet dem agterud. Der var en af dem, en ung Knøs af en Officer, som var bedre ridende end de andre. Han kom mere og mere ind paa Livet af mig. De to andre Forfølgere red allerede trehundrede Alen bag ham, og hver Gang jeg vendte mig om, saa jeg, at Afstanden stadig blev større.
Dagens Ord