United States or Suriname ? Vote for the TOP Country of the Week !
"Gaa din Vej, Christopher," sagde han; "Frøken Travers vil lære mig noget om de italienske Madonnaer, og jeg kan ikke holde min Opmærksomhed fast, naar der er en tredie Person til Stede." Jeg antager, at Hr.
"Det Skib er blevet paasejlet," udbrød Kaptajnen, "men hvad der forbavser mig er, at det ikke forlængst er gaaet til Bunds." "Pilgrim" befandt sig nu kun tre Kabellængder fra Vraget, da Dick Sand pludselig vinkede ad de andre, at de skulde være stille. "Hør en Gang! Er det ikke en Hunds Gøen?" sagde han.
Jeg kunde se, at Lady Ver af en eller anden Grund ikke ønskede, at jeg skulde gaa dèr, og hun fandt paa alle mulige Undskyldninger og sagde, at hun gerne selv vilde beholde mig, men Lady Merrenden havde ogsaa af en eller anden Grund bestemt, at jeg skulde komme, og hun ordnede til sidst, at det skulde være paa Lørdag, naar Lady Ver tager ned til Northumberland til sin Fader, og jeg tager hvorhen?
"Er det da en Franskmand?" spurgte Duroc. "Ja, der fortælles, at han er kommen hertil fra Frankrig." "Har han rødt Haar?" "Han er saa rød som en Ræv." "Godt, godt! Det er min Mand," raabte min Kammerat, skælvende af Ophidselse. "Det er Forsynet, der har ført mig hertil. Hvem tør paastaa, at der ikke findes en gengældende Retfærdighed i denne Verden! Kom Hr.
"De maa ikke gaa, Frøken Medwin," sagde jeg. Jeg var vaagen og ventede halvvejs, at hun efterhaanden skulde forsvinde. "Jeg gaar ikke," svarede hun. "Det glæder mig at se, at De genkender mig." "Hvad er der i Vejen med mig? Hvor er jeg?" spurgte jeg. "De har været meget syg," svarede hun; "men De har det meget bedre nu. De er i min Svogers Hus i Peking." Jeg blev meget forbavset.
Det var med en egen Følelse, at jeg bekæmpede min kjære Barndomsven, som Tiden og Forholdene havde fjernet fra mig, og som jeg i en Række af Aar havde set meget sjælden; nu stod jeg som hans politiske Modstander.
Jeg slog Armene om ham af Henrykkelse, men da min Ankel svigtede mig i samme Øjeblik, var vi begge nærved at trille om paa Gulvet. "Hjælp mig til Pastores!" raabte jeg, "og De skal faa en Rosenkrans af Guldperler!"
"Ja, jeg stod der uden at vide, hvad jeg skulde gøre. Men pludselig kom han til sig selv igen. Jeg formoder, Lasalle," sagde han, "at De har en eller anden ung og rask Officer i tiende Regiment?" "Det er de allesammen, Sire," svarede jeg. "Dersom De nu skulde udtage en, man kunde stole paa, naar det gjaldt, men som ikke tænker for meget De forstaar mig, Lasalle, hvem vilde De saa vælge?"
Thi at det nu netop var den rette Tid til at tale, det var klart af Alt: havde ikke Andrea Margrethe selv sagt til mig, at jeg skulde vogte mig, at det ikke gik mig som den arme Peter.
Saa bøjede hun sig ned over mig for at se, om jeg sov, og krøb saa sammen i sin Krog, paa Hug med Hovedet mellem Benene. Jeg rejste mig op og forsikrede hende, at jeg ikke brød mig det mindste om Tagdryp, og bad hende om at lægge sig ordentligt til Ro. Hun rejste sig og lagde sig ved Siden af sin Mand.
Dagens Ord