United States or Ecuador ? Vote for the TOP Country of the Week !
Det er jo det forfærdelige, Isidor, at jeg aldrig kan tale , om det, der mest opfylder mig. Da Du var her igaar, vilde jeg have sagt noget til Dig og spurgt Dig til Raads, men jeg kunde ikke faa det over mine Læber, det sad som en tyk Klump i min Hals; men nu vil jeg skrive det, saa faar Du det engang at læse, og saa vil Du tænke paa din lille Veninde, naar hun engang er død.
Noget af det mest iøjnefaldende ved vildtvoksende Planter er, at de staar tæt, d.v.s. at Jorden mellem dem slet ikke ses; Klipper, Sten og nøgne Sandbrinker ses, men aldrig Mulden; det er imod dens Natur at være udækket.
Thi dette er vor Ros, vor Samvittigheds Vidnesbyrd, at i Guds Hellighed og Renhed, ikke i kødelig Visdom, men i Guds Nåde have vi færdedes i Verden, men mest hos eder. Thi vi skrive eder ikke andet til end det, som I læse eller også erkende; men jeg håber, at I indtil Enden skulle erkende, ligesom I også til Dels have erkendt om os, at vi ere eders Ros, ligesom I ere vor, på den Herres Jesu Dag.
Jeg tav og ventede. -Ja alt det vidste vi ikke noget om i den Tid i den første Tid, da vi to omgikkes mest men senere, da vi allerede saas mere sjældent hver fik jo sit at gjøre og tænke paa fik jeg det jo lidt efter lidt at vide. Fik noget at vide og gjættede mere.
Da jeg saá at han ønskede at tale med Nikola, holdt jeg Haanden op som for at opfordre ham til at være stille, og idet jeg satte den mest ærbødige Mine op, gav jeg ham Tegn til at blive, hvor han var, medens jeg gik ind i det inderste Værelse. Nikola var paa sin Post og befalede mig at kalde Manden ind til sig. Dette gjorde jeg, og i næste Øjeblik stod Dværgen for ham.
Hun saa ikke og hørte ikke. Hun stod under Schønaichs mest brændende Ord, helt ligegyldig, og hørte ikke, studerede blot de Maagers Navnechiffer paa sin Elfenbensvifte. Men til saadanne Tider laa der noget som Kamp i Luften; Schønaich vendte sig helt fra hende og talte kun til de andre.
Og denne uendelige Produktivitet gaar paa ingen Maade Haand i Haand med manglende Samvittighedsfuldhed. Tvertimod. Der er et Træk, der er overordentlig karakteristisk, og det er tilmed hentet fra en af de mest produktive af alle moderne franske Malere, Meissonier. En af hans Specialiteter er, som bekjendt, hans Heste.
Jeg stolede egenlig mest paa Miss Marie. Saa er det saa heldig, at Kaptajnen bliver irrendes gal paa Fætteren og farer op og kommanderer i bar Trods og Stædighed: »Stop med Pumpningen. Lad Skuden staa. Vi venter til det bliver højere Vand!« Styrmanden vilde mukke, men Kaptajnen rejste sig truende. »Go ahead!« raabte Styrmanden, og saa gik han og smak Kahytsdøren i efter sig.
Og bryd dig ikke om, hvad jeg sagde før saalænge du er hos mig og holder af mig, forgiver jeg mig jo ikke med denne søde Gift men, Harald! hvis du holder mer af en Anden Jeg lukkede hendes Mund med et Kys, ganske vist ikke noget synderlig logisk Argument, men i dette Tilfælde maaske tilsidst dog det mest overbevisende.
Den 28-aarige Kaptajn var ældst af dem alle, Styrmanden var 26 Aar, Resten under 20 Aar, tre-fire Stykker lignede Konfirmander. »Ja,« forklarede Kaptajnen med sin blege Røst, »vi sejler mest med de yngste Folk hjemme fra Finland.« »De er billigst i Hyren, naturligvis.« »Jo-da,« svarede han ... »Og de ældre, de #emigrerer# jo« ... Et Sted kunde vi fra Kupévinduet se Kattegat, hvidskummet i Toppen.
Dagens Ord