United States or Honduras ? Vote for the TOP Country of the Week !
Mer sikre Herrer med Haaret sat meget fast med glinsende Stangpomade og med Roser i det venstre Knaphul, lader, som om de i Distraktion kommer nærmere Kredsen under Lysekronen. De taler sammen, to og to, og lidt efter lidt naár de, ved en hurtig Drejning eller ved et Par Skridt til Siden, hen over Gulvtæppet. Tilsidst bliver det uartigt ikke at drage den nærmeste Dame ind i deres Samtale.
Og blev til Drømme, der førte ud langt borte, hvor hun knap vidste. Der havde ogsaa været mere stille hos dem i den sidste Tid. Huus kom ikke saa tidt mer, nu i Foraaret. Der var saa meget at gøre, sagde han. #Naar# han kom, var han ogsaa saa uens i Humør.
Og hun gjorde sit Væsen tifold mer duftsvangert hedt, og hun læste sin Magt i hans Blik, og selv laa hun under for sin egen Tales Fortrydelse. De kunde sidde saadan mange Timer, og hun talte, og bandt ham saa tæt, saa tæt. Det blev ofte langt ud paa Natten, inden de skiltes. En Nat kom Greven hjem ud paa Morgenen og traf dem endnu i Dagligstuen.
Men inden jeg kunde svare, strakte Minna Haanden ud, som om hun vilde lægge den paa min Mund, og med et angst, bønligt Blik fortsatte hun: Men husk paa, Harald, at du vel faar en Hustru, der elsker dig, og som du selv elsker langt mer, end hun fortjener, ak, det veed jeg men maaske dog aldrig kan gjøre dig lykkelig, En, der har et indre Saar, der aldrig vil læges helt, og som hun maaske forbløder af.
Han næsten løb den hele Vej, og han kom derhen hidsig, stakaandet af Sult. Saa tvang han sig til at spise ganske langsomt og smagte sindigt hver Mundfuld, indtil han, næsten som i en Rus, forlangte mer og mer og spiste hastigt og over Maade; for paa en Gang at blive mat og overmæt og sidde med de mange halvtømte Glas foran sig, ludende og halvfuld, i et trægt Velbehag.
Iøvrig tænkte jeg mig, at det var Hertz's Tilstand, som hun sagde havde forværret sig. Da Minna var færdig med at spise, og Moderen havde ladet os være ene, blev det kjære Barn mer og mer tavs.
Fru Jagemann var forlængst flyttet derfra, og Folk i Huset vidste ikke længer, hvor hun boede. Jeg kastede et vemodigt Blik paa Lysthuset i den lille Have hvor Alt var uforandret og gik hen i »Zur Katze« for at spørge, om Enkefru Jagemann ikke kom der mer. Her vidste de bedre Besked: Minnas Moder var død for et Par Aar siden.
Men næste Dag rejste Miss Ellinor. Ved Morgentheen, da han bøjede sig over hende, saá hun ham pludselig ind i Ansigtet og sagde: -I Dag skal vi rejse. -Skal De rejse hvorfor? -Troede De, jeg skulde blive her? Og Miss Ellinor lo. Mer talte de ikke, og de saas ikke mer. I Dage vidste Franz ikke af sig selv.
Han var virkelig fingernem. De spillede videre. Charlot tabte. Han slugte hvert Kort med Øjnene og holdt paa Regnepengene med Hænder, der rystede af Iver. Han tabte igen. -Du snyder, Fa'er, sagde han og greb ham om Haanden. Du har dobbelte Kort. Hr. de las Foresas blev vred. -Man spiller ikke falsk med sine egne Børn, sagde han. Han vilde ikke spille mer.
Emmanuelo de las Foresas Knebelsbart hang sørgmodigt, naar han var søvnig. -Men det er snart forbi det gaar ikke mer ... Man vil ha' Fribilletter, man gaar kun paa Fribilletter.
Dagens Ord