United States or French Polynesia ? Vote for the TOP Country of the Week !


Nei, tag det ikke saaledes, Harald, o Gud, jeg har saaret dig, og jeg mente det jo ikke paa den Maade. Det faldt mig kun ind, men alle Udtryk siger saa daarlig, hvad vi mener .... Maaske er det slet ikke saaledes, jeg veed ikke, jeg forstaar Intet længer. Jeg føler kun, at I begge hører med til mit Liv, jeg bliver revet til to Sider o min Gud! hvad skal der blive af mig!

Den blodrøde Is var smeltet og blevet til noget farvet og skident Vand i hendes Skaal. Admiralen vilde række Fru Aline Feddersen hendes Stok. Men Fru Aline mente, hun kunde gaa uden.

Han vidste ikke ret, om han skulde være tilfreds eller misfornøjet. Foreløbig var han kun forbavset. "Frøken Herding!" sagde han, "det maa jeg sige: det var en Overraskelse ... Ja, en behagelig Overraskelse naturligvis," føjede han til, da han mente at se et ængsteligt Udtryk i hendes Ansigt. "Men vil De ikke sidde ned?" "Jeg kommer blot for at bede Dem om noget," svarede hun og blev staaende.

-Men hva' er #hun# for en Pige, sagde Løjtnanten. Han mente Frøken Agnes.... -Rar Pige, sagde Bai. -Nej, dér er ingen Ting, sagde han, Veninde af min Kone. -Ja saa, sagde Løjtnanten. Ja, jeg tænkte det: En Snakkepige det er af den Slags.

Carruthers Dagligstue, mente jeg for det er ikke mere min, og paa Lørdag, i Overmorgen, maa jeg sige Farvel til den for bestandig. For jeg kan lige saa godt sige det med det samme det gik ikke. Hr. Carruthers afslog roligt, men bestemt at adlyde sin Tantes Befaling, og jeg skal altsaa være gammel Jomfru!

De gik, mens Sporvognsklokkerne klang og Droskehestene travede. -Hva' sagde De saa, spurgte Karl med sin lidt slæbende Stemme, som han holdt af at bruge den, naar han var tilfreds: hvor sa'e De, De skulde hen? -Aa, jeg sagde no'et.... -Ja, mente Karl: man kan s'gu sagtens lyve no'et. For det lærer man, Gud straffe mig, fra Barnsben. Ida blev pludselig alvorlig i Øjnene: -Aa, ja.

Kom, hun begyndte at gaa, han kommer nok efter os, naar han er blevet ked af at trave ene rundt i Mørket. Han kom ikke. Flere Timer ventede de. Nogle af dem mente nok at have hørt et Skrig, andre kunde intet huske. Saa snart det blev lyst, blev der søgt. Lange Stiger blev lagt ud over de ufarbare Steder. Ingen Fodspor viste, hvor han var gaaet.

Ynglingen stirrede paa mig og sagde ikke meget mere. For Præsten var det nok, naar jeg af og til sagde "Ja", og paa den Maade kom vi igennem Middagen. Malcolm sad lige overfor mig, og han gloede næsten hele Tiden. Selv han vilde have været bedre end Botanikeren; men jeg tænker, at Lady Katherine mente, at de to kunde være en Slags Halvsorg for mig. Det var umuligt at være munter sammen med dem.

Hans Ansigt blev pludseligt lyst, saa atter mørkere: "Tror Du da" ... spurgte han sagte, næsten angst. "Jeg mente med Navnet," sagde Nina. William rejste sig. "Tak," sagde han tonløst. "Og ellers maa Du jo bedst vide det," det var sagtere ... Han satte sig igen, "Man maa arbejde," sagde han mekanisk. Nina saá atter op. Hun kendte ham ikke igen: "Jeg har gjort Dig ondt," sagde hun.

Der var et frygteligt Røre paa Børsen, Nogle vare skadefro, men Jøderne vare Alle meget nedslaaede. »Mon Wolff vil kommespurgte man overalt, men de Fleste mente, at han dog ikke vilde være tilstede ved Rivalens Ydmygelse.