United States or Marshall Islands ? Vote for the TOP Country of the Week !
Han gik til Hoff, traf ham ikke hjemme, han vilde besøge Gerson, traf ham ikke ... Det var imidlertid bleven Skumring, han drev ned ad Østergade. Folk skubbede sig frem, stødtes i Trængsel paa Fortovene, man snakkede, lo, trængte paa. William saá paa alle disse Ansigter. Demimondens Damer, som med smaa Hop satte over Vandpytterne, mens de gik to og to og talte højt og smilede bag Slørene.
Han aabnede sin Mappe og begyndte at klarlægge Situationen og at give alle Oplysninger, mens han talte i den forretningsmæssige og rent refererende Tone, som han altid anvendte i Omtalen af mindre frugtbringende Transaktioner, og hvori han rangerede Tabstallene ind som givne Regnskabsposter, summerende og adderende de uskyldige Tal i lange Kolonner, der langsomt beroligede Nerverne.
Saa standsede han bag hendes Stol og sagde sagte: "Skulde vi ikke spørge Doktoren," han snuppede Ordene af som i Angst, blev rød i Hovedet, mens han talte. "Jeg har spurgt," sagde Moderen. Mer ikke, og William gik atter frem og tilbage med sænket Hoved. Høg kom lidt efter. Nogle Dage efter rejste Høg pludselig til København.
Og ved du, mens jeg hørte alt det, tænkte jeg slet ikke paa Døden at han var død, Fa'er jeg tænkte kun paa et eneste: om man kunde redde Æren. -Hvor meget er der falsk, spurgte jeg. -Aa Gud.... -Karlsen hvor meget? -Som det nyttede hvad skal det hjælpe til. -De ved det jo i Banken og Karlsen vred sine Hænder Direktøren ved det i Banken. -Og der er kun den ene falsk? -Jeg ved ikke.
Fritz gik gennem Stuen hen imod Bedstemoderen, foran hvem han bøjede Overkroppen lidt, mens han hørte paa hende, før han gik videre, ind i den næste Stue, hvor Grevinde Schulin med Søn og Datter sad i nogle Lænestole og talte med en rødblond og bred Godsejer fra deres Egn.
Den lille Priorinde læste, om og om igjen. Og sart Rødme kom op i hendes Kinder, og hun smilede, mens hun læste, og med Haanden under Kinden drømte hun længe foran sin Søns Brev. De gamle Stiftsdamer blev aldrig trætte af at høre. -Det var Hofliv det! Le monde det! De slugte hvert Ord, og de standsede Læsningen ved hvert nyt Navn. -En Felsenburg? En Felsenburg. Hvem er det? Felsenburg?
Der var blevet ganske stille, mens Kronen sank. Oppe i Logen bøjede fru Adolf sig frem og fulgte aandeløs det straalende Monstrum, der dalede majestætisk; den anden Kvindeperson i krogen stirrede kun mod Loftet Hænderne havde hun foldet, inde under Logekanten, hvor der var mørkt. De tre Kompagnoner stod og ventede oppe i Scenerummet bag den yderste Kulisse.
De kom ned til Skoven, og Anneksklokkerne kimede. Det var, som om Klokkerne slet ikke vilde holde op idag, at lyde. -De gaar da med ind, sagde Katinka, og bærer ikke Jul fra Huset. De stod paa Perronen og hørte paa Klokkerne, mens de ventede paa Bai. Huus blev der hele Dagen.
Jensen svarede ikke. Han stangede Tænder. Ida lod som hun sov, mens hun saá, fra Frøken Roed foran Spejlet, hen til Vækkeuhret foran sin Seng gennem de kvart aabnede Øjenlaag. Fødderne skubbede hun sagte op og ned under Tæpperne, hun kunde ikke ligge stille. Men endelig var Frøken Roed i Overtøjet, og Ida lod, som hun vaagnede: -Skal De til Deres Søster, sagde hun.
Hun var bange for hver eneste. Ja, ja, saa maa der ta'es den store Kande ... ja, den store Kande ... aa, gor De det ... Og Sondagskopperne ... ja, gor De det. Madam Bolling var saa angst for Praesterne. -Tinka, sagde hun og tog hende til en Side, mens hun saa paa hende med sine smaa Ojne, der snart ikke var Ojne mer: -Hvad har de talt ? spurgte hun saa angst og skraemt.
Dagens Ord