United States or Germany ? Vote for the TOP Country of the Week !
Hun havde heller ikke læst meget, mens hun bagefter sad i Salonen og ventede ... Men nu, da hun saa det Barneansigt, der blussende rødt af Generthed skjulte sig bag hendes Mand, kom hun næsten til at smile. Derfor sagde hun ingenting, og de stod et Øieblik ligeoverfor hinanden uden at tage i Haanden og uden at tale.
Han satte sig paa Tilskuerpladsen, William stillede sig op i Baggrundsdøren. "Saa begynder vi," sagde Professoren. William kom ind og begyndte. Replikkerne er korte, afbrudte. "Tal højere," sagde Professoren. "Meget højere, jeg kan ikke høre Stemmen."
Rolf, Hunden, listede sig ned ad Trinnene og lagde sig ved Olivias Fødder. -Saa bli'er jeg vel Sygeplejerske, sagde Ida. -Men hvorfor, Ida? Du behøver det jo ikke. Ida saá ud over det mørknende Sund og hendes Stemme lød meget sagte: -Det er vel det eneste, jeg kan. Olivia svarede ikke og de sad tavse lidt. -Og saa gør jeg da Nytte for no'en....
Først gled Øjnene bort fra det igen, og han rokkede frem og tilbage paa Bænken i sine triste, pinefulde Tanker, der ustandseligt drejede sig ubehjælpsomme og raadvilde om det samme Punkt: Og jeg, der holder saa meget a' hende; og jeg, der holder saa meget a' hende ....
Alle Forberedelserne til Hjemrejsen blev nu trufne med saa stor Hast, at "Pilgrim" tre Dage senere kunde staa ud af Havnen med Kurs efter Amerika. Efter et Par Dages Sejlads blæste det op, og den stærke østlige Brise tvang Skonnerten saa meget ud af dens Kurs, at den den 2. Februar snarere havde Retning imod Kap Horn end imod Fastlandets Vestkyst.
Aah jov kaske, du æ dov Far te mit Barn, o jæ ken'ner vovt mæ sæl igen. Der bliver saa stille, som naar man har talt alle Følelserne blot. Hurtigt snapper man Vejret i sig og lytter, nej, meget mere end lytter, lægger hele sit Sind ind i Svaret, som skal komme ... Klunk ... klunk ... Draaberne falder fra en Gren ned i en Vandpyt, og Træernes Bark sveder Harpiks om et gabende Saar.
„Spis ikke for meget, for saa vil I faa Mavepine,“ sagde Kvinden. Da de havde spist, sagde hun videre. „Jeres Slægt vil snart begræde jer! Skynd jer nu hjem; hvis vore Mænd træffer jer her, vil de vist ikke lade jer leve.“ Saa gik de ud og løb videre. Det var Ryper i Menneskeskikkelse, de havde været hos. De antog nu, at det, de havde set tildækket med Skind paa Briksen, maatte være Menneskelig.
Oberstløjtnanten svarede med nogle Ord om det udmærkede Eksempel og vendte sig til Frøken Rosenfeld: -Ja, sagde han: De er naturligvis radikal ligesom min Kone. -Jeg véd ikke, hvad De forstaar ved Ordet, sagde Frøken Rosenfeld: men Kongen holder jeg forresten meget af, fordi jeg synes, han er en ridderlig Person.
Meget opmærksom, spændt paa hver Bevægelse. Hustruen taler om det at bedrage; om Hustruens sørgelige Lod, der bliver Enke i et Ægteskab, hvor Manden er et Navn; om hendes ensomme Dage, om hendes Kummer, om hendes usete Taarer, om hendes Forsagelse ... Skuespillerinden rejste sig; med Ryggen lænet mod den høje Stol stod hun med det hvide Atlask om sig som en skinnende Strøm, med korslagte Arme, stolt i sørgmodig Majestæt ...
Det gik mig med hende paa lignende Maade som med Fader, kun at hun virkelig gav sig af med mig; først langt senere kunde jeg erkjende det Agtværdige ved dem, der hos hende skjulte sig under Barskhed og hos ham under Ligegyldighed. Hun var en Særling ligesom han, og havde meget tilovers for ham, hvorimod hun saae ned paa Moder og derfor skjævt til Alt hos mig, som kunde hidrøre fra hende.
Dagens Ord