United States or Guam ? Vote for the TOP Country of the Week !
Lovet være Gud og vor Herres Jesu Kristi Fader, Barmhjertighedens Fader og al Trøsts Gud, som trøster os under al vor Trængsel, for at vi må kunne trøste dem, som ere i alle Hånde Trængsel, med den Trøst, hvormed vi selv trøstes af Gud! Thi ligesom Kristi Lidelser komme rigeligt over os, således bliver også vor Trøst rigelig ved Kristus.
Men da jeg har fået Underretning om, at der skulde være et hemmeligt Anslag af Jøderne imod Manden, har jeg straks sendt ham til dig efter også at have befalet Anklagerne at fremføre for dig, hvad de have imod ham." Da toge Stridsmændene Paulus, som det var dem befalet, og førte ham om Natten til Antipatris. Men næste Dag lode de Rytterne drage videre med ham og vendte selv tilbage til Borgen.
Asters, Chrysanthemum og mange andre Blomster med lidt haarde Stilke kan man lettere faa til at suge Vandet, naar den nederste Ende af Stilken først er knust lidt.
Den Smule Omvej gaar i et Par Spring. Guds Fred. Har du en Drik til en tørstig Sjæl, som har jaget i Nat? Græsset hedder en Mark lige uden for Skoven. I mange Aar har den ligget udyrket hen, for at Fasanerne skulde have et Sted, hvor de kunde ruge i Fred. Hist og her er der plantet smaa Holme med Bjergfyr og Gyvel.
Der var ogsaa de fem smaa Lamper, dem kunde man tænde mellem Blomsterne. Ida bragte dem ned og stillede dem op. Frøken Helgesen, der var i graa Kjole med matte Silkelæg, sagde: -Tak, Brandt, Tak, ja, vi går det jo paa en Maade sammen. -Det er kun saa dejligt, det kan bruges, sagde Ida, der smilte og ordnede. Blomster maatte der nu, i en Krans, om hvert Buddingefad.
Andrea Margrethe var ifærd med at rette paa Halstørklædet, hvilket Præsten havde bundet paa samme solide Maade som Gamle. »Se saa, lad det nu være godt«, sagde Præsten til Andrea Margrethe, »nu er jeg deilig nok. Se, hvor Nicolai stirrer paa mig, han har vist ondt ved at kjende mig igjen.«
Men ellers følte han sig som efter et langvarigt Sygeleje fornam Glæden ved atter at færdes mellem Mennesker og at kunne leve Livet paa lige Fod med dem. Ogsaa i hans Ydre prægede sig den ny Retning, hans Tilværelse havde taget. Han klædte sig ikke mere saa ufravigelig i sort som før men holdt af at boltre sig i en graa Dragt af ungdommeligere Snit.
Det var en Kniv af en særegen Form, bred og krum, med et raat tilskaaret Elfenbenskæfte. "Der maa være Indfødte i Nærheden," sagde Dick til Harris og viste ham Fundet. "Det kan se ud til det," svarede Harris, "men alligevel ..." "Men? De har da ikke alligevel taget fejl af Vejen?" spurgte Dick med et betydende Blik.
Men De var syg, og vi optog Dem her i Huset uden at vide det mindste om Deres tidligere Liv, det véd De jo nok. Jeg tror, at De vil være enig med mig om, at en Englænder, som optræder i kinesisk Dragt uden at give nogen Grund for det, og som drager omkring i Kina med en Mand, der er almindelig frygtet, ikke er et Menneske, som man saadan uden videre vil anerkende som sin Svigerindes Forlovede.
Saa vendte Rektor sig igen, og med Haandknips og Styrtesø gentog han hurtigt, stadig med stigende Betoning og en vekslende Akcent: "Lad det saa blive bedre, se dog til, at det kan blive bedre; faar vi haabe, det vil blive bedre!" Og saa endte det med et: "Hils dine Forældre!" Det var som et mildnende Punktum. Det var Skolens Straf.
Dagens Ord