United States or Belarus ? Vote for the TOP Country of the Week !


Da vi styrtede frem, maatte vi gennem Brudstykker af Blikdaaser og Flaskeskaar, men der var et stort Hul, hvor der tidligere havde været en Dør. Minen havde gjort sin Virkning. Men Minen havde gjort mere for os, end vi havde turdet haabe. Det var gaaet ud over Fangevogterne saavel som over Fængslet. Det første, vi saa, da vi kom ud i Hallen, var en Mand med en stor Slagterøkse i Haanden.

Agnes var det først og Agnes sidst. -Linde kan nu ikke leve uden Agnes, sagde Fru Linde. Selv vandede hun Høns i Krogene baade Morgen og Aften. -Ja, ja, min Pige, hun er nu min Øjesten, sagde Gamle Pastor. -De skal se, hun kommer en Dag, sagde Katinka. -Som en gammel Pige. Fru Lindes Strikkepinde gik. Det med "gammel Pige" kunde Fru Linde ikke glemme.

Med Ærbødighed traadte jeg ind i den nye Skole med de store, lyse Lokaler; thi dengang talte den endnu kun det Elevantal, hvorpaa den fra først var beregnet, høist 100, medens man nu har maattet skaffe Plads til henimod det tredobbelte.

Hun tog blot med famlende Hænder hvor blev hun gammel, Frøken von Salzen Priorindens Haand. De stod midt i Stuen. Den lille Priorinde tøvede et Øjeblik. Saa sagde hun rolig men der var slet ingen Klang i hendes Stemme: Ja, Otto Heinrich beder hilse. Han havde desværre, kun Permission til i Aften.

Jeg tror, de virker paa hendes Portemonnæ som Kløpulver. Derfor maa hun af med dem. Der har faktisk ikke været et Tikrusdyr i hendes agtede Besiddelse i den historiske Tid. Det finder jeg det retsindigt at sige forud." "Aa, De hører da ikke paa hans Snak," sagde Fru Ellis. "Nej, det var da ikke godt," svarede Fru Herding. Birger opsøgte efter denne Dag af og til Flyge.

Jeg var naturligvis altfor egoistisk optagen af mine egne Bekymringer, til at den gamle Hertz' Hoste kunde forekomme mig skjæbnesvanger. Forespørgslen gav mig saaledes ikke meget at tænke over, derimod granskede jeg med en Fortolkers Grundighed hans indledende Lykønskning og mente deri at opdage noget Tvungent.

Et Aarstid efter fandt man ham inde i Bunden af en af Fjordene i Holstensborgs Distrikt, en 60 Mil fra min Hjemstavn, oppe i en Fjældkløft, med Hænderne foldede over Brystet og Hovedet vendt mod Øst. Han var død som en kristen. Men det hænder kun sjældent. For i Reglen bliver de saa onde, at de ikke engang kan , og saa tager Fanden dem levende til sig.“

Det er jo i den lidt ældre Stilart De ved, gamle Fre'rik med Sekstallet skønt nu er jo det hele snart fuldstændig omforandret derude ..." "Ja, de skal jo immer rive ned og bygge op igen," faldt Fru Herding ind. "Netop ... Men for at komme til Sagens Kærne: jeg tillod mig før at anmode Deres ærede Ven, Hr. Kandidaten, om at deltage i vor lille Ekskursion. Men Kandidaten ønskede ikke at entrere.

Han greb dem, og hastigt bøjede han sig ned og kyssede hende paa Panden med just den samme Bevægelse som den, hvormed han spiste. Hendes Naade blev ved at smile: -Lad ham tage bort, sagde hun til Selskabsdamen. -Du spiser ikke nok, sagde Hans Excellence. -Det er der andre til, Hvide, sagde Hendes Naade, hvis Stemme ændredes lidt.