United States or Vatican City ? Vote for the TOP Country of the Week !


Og det var, som havde han med et tusind Øjne til at se hver Skønhed. Det var det fine Purr af et Haar langs en Tinding; en letdannet Runding af en Kind, en Hofte og et Liv at lægge sin Arm om; blot et Lys paa et atlaskesstramt Bryst det var nok til at friste ham. De Dage kom en svær Blondine til Hotellet.

I Nat havde det været saadan. Der var de store Øjeblikkes Vingesus gennem Vejret ... Det ny Testamente laa opslaaet paa Natbordet: Begyndelsen af Johannes Aabenbaring ... Ja, ikke saa galt valgt af Præsten, tænkte Holst og læste, med tilkæmpet Vaagenhed. Men han var træt, sødelig træt, og Stormnattens mægtige Aabenbaringer dirrede ham gennem alle Nerver. Han faldt i Søvn for brændende Lys.

Skovrideren og Fru Berg og Tine sad og snakkede, mens de sidste Lys braendte ned; om Julegilderne og Nytaarskalasserne; nu blev det rent galt, nu efter Nytaar. Nu stod Korehestene da ikke stille en Dag i Stalden. Fru Berg begyndte saa at nynne paa en Psalme, og de sang den halvhojt, hun og Tine, Psalmen om "de tre Konger", mens de saa paa Traeet.

Tag ved hans anden Arm," føjede han til til den anden, der nu ogsaa var kommen hen til dem. Nu maa du holde ud. Nu gælder det. Nu maa du holde ud. Han vaklede afsted hængende mellem de to Mænd og blev ved at gentage det for sig selv. Nu maa du holde ud. Nu maa du holde ud. Men Tanken havde ingen Kraft. Og han kunde ikke holde den fast. Bare der var et Lys at gaa efter, tænkte han.

Ved Siden af Forelæsninger over den antike Kunsts Historie i sin Helhed søgte jeg ved Foredrag over Athen, Rom, Pompeii, Olympia, Pergamos o. a. at give et Billede af Oldtidens Liv, som det viser sig i Monumenterne, idet jeg med det Samme gjorde det danske Publikum bekjendt med de nye Fund, der have kastet et saa overraskende Lys over den klassiske Oldtid; og jeg har navnlig i de senere Aar havt den Glæde, at mine Forelæsninger have samlet en større Kreds af Tilhørere ogsaa udenfor Universitetet.

Kongen gik op og tændte Lys, han ravede, og Haaret stod ham pjusket om Hovedet, han havde ikke sovet Dagens Rus ud endnu. Da han saa, at Mikkel havde et angstfuldt Udtryk i Ansigtet, tænkte han, at han vel ikke kunde være døende. Det er bare Isen, Mikkel! trøstede han, hvorpaa han slukkede Lysene og kravlede i Seng igen.

Han er gal. Ude paa Vanvidets gyngende Grund. Funke for Funke har Ordene slugt den sidste Rest af Lys. Tilbage er en brændende Tro paa et evigt Liv det Sted, hvor Solen aldrig gaar ned. Paa mine bare Ben gaar jeg Jorden rundt, at det skal kendes paa mine Fodsaaler, der, hvor de slog Naglerne i paa ham, at jeg er hans rette Tjener. Han kommer ind til Land og tager os begge i Haanden.

Der var ogsaa de gamle Asietter og Armstagen, som hun satte Lys i: her skulde han sidde med Cigaretterne ved sin Kuvert. -Hm, sidst hun lagde Blomster paa Bordet, var det for Olivia og Drengene ... Ja, det var i Maj aa, at det ikke var længere siden ... end den to og tyvende Maj. Hun tændte Lysene og saá efter, om Vandet kogte ... der skulde da en Rose i hans Glas....

Langsomt drog Kredsen om Træet, mens Moderen, med lidt sitrende Røst, begyndte at synge: Dejlig er Jorden, Prægtig er Guds Himmel, Skøn er Sjælenes Pilgrimsgang! Gennem de favre Riger paa Jorden Gaa vi til Paradis med Sang! Lidt efter lidt faldt Alle ind, mens Moderens Stemme steg, og de langsomt blev ved at vandre om Træet. Alles Ansigter var vendt opad, op mod Juletræets Lys.

Det var ud paa Natten, Folkene blev banket op, deres Forvirring var stor. Kongen forlangte Natteleje, og mens der blev gjort i Stand til ham, fik han Lys bragt ind og satte sig til at skrive. Han vilde nu gøre et sidste Forsøg og skrive til forskellige af Oprørsmændene.