United States or Curaçao ? Vote for the TOP Country of the Week !
Selv om jeg virkelig var saa slet, som jeg formoder, at jeg ser ud, kunde jeg aldrig ønske mig nogen anden. Han tilbeder mig og lader mig kommandere sig omkring, og saa kommanderer han mig omkring, og det faar mig til at bæve af Fryd! Og hvis nogen blot ser mig paa Gaden, hvad de naturligvis altid gør saa udsender han blaa Lyn imod dem, og jeg føler aa! jeg føler hele Tiden!
-Men fra 'et kom Gusta da heller ikke med helt Skind.... Først havde Katinka slet ikke forstaaet ... hun var saa tung og mat. Saa begreb hun som et Lyn og slog Øjnene op et Nu paa Madam Madsens Ansigt. -Og for saadan En slider en anden sig ihjel, sagde Madam Madsen. Hun tav og ventede, Katinka skulde sige noget. Men Katinka laa ubevægelig. Et Par Taarer gled kun frem paa hendes Kinder.
Himlen dækkedes af sorte, tætte Skyer, der nu og da splittedes af et knitrende Lyn. Hverken Dick eller Tom tænkte paa at sove de var jo fælles om en Hemmelighed, der i al sin Frygtelighed nok skulde holde dem vaagen.
Frøken With greb Løjtnant Falkenstjerne, der havde sat sig paa Trinnet ved hendes Fødder, i Skuldren: -Hør. Og hun sagde med en spæd og lille Stemme: -Hjemme gaar Mo'r og jeg altid ned i Kælderen. Der kom igen et Lyn, og Schrøder talte halvhøjt, til Braget kom. -Det er over Ringsgaard, sagde Konferensraaden, der kendte hver Plet og hver Afstand i Egnen. -Ja, Hr. Konferensraad.
Da han kom til Foden af denne, kastede de to Store de Slør, de hidtil havde haft paa, og kom ham i Møde. Efter at de havde udstrakt Haanden imod ham, var de ved at føre ham til sin Plads, da der pludselig fandt en Bevægelse Sted nede i Hallen. Skønt denne Lyd kun bestod af en hastig Hvisken, kom som med et Lyn alle mine Anelser tilbage, og det var, som om mit Hjerte skulde staa stille.
Konferensraaden husker, det var en tung Time, før vi fik Kre'turet ud.... Forvalteren tav lidt, der kom et Lyn, stærkere end de andre: -Men begge Baronens Køreheste, sagde han igen, de sled sig fra os ... det var skammeligen. -Ja, sagde Konferensraaden, som stod ved Siden af Brandt, her stod vi to, da den gamle Flagstang fik sit.... -Ja, Hr. Konferensraad.
Vi maler, synger Fenja, vi svinger Stenen, der er tung som Jorden, vi maler dig Solopgang og Høveder og frodige Agre. Vi maler dig skinnende Skyer og Grøderegn, Kløver, gule og hvide Blomster. Og vi maler dig Sygdom og Tørke, synger samtidigt Menja, afsvedne Marker, Vandløshed, og vi maler dig Hagl som Knoer, vi hvirvler dig en Tordensky op fra Vest, Mørke, Lyn og ulmende Tomter.
-Et Leve for et stort, et Leve for det nye København. Ingen vidste, hvem der kastede det først, men som et Lyn fo'r Glassene klirrende i Gulvet, mens de hævede Hænderne og raabte, næsten ligesom om de vilde sværge: -Leve leve København. Oppe i Logen græd de to Fruer, som var de til Højmesse. Paa Scenen dannede man Tog for at gaa endnu en Gang helt gennem Huset.
Munden, Næsen og Øjnene, der er tørret ind, er fulde af Spy. Enkelte Steder har graadige Maddiker allerede begyndt at æde sig Vej, og hendes Krop er blevet uformelig tyk. Opløsningens Hvile Vejen til det store Intet, Naturens Udsoning har taget hende til sig. Her kan hun ikke ligge. Tanken slaar ned i mig som et Lyn og gør mig lysvaagen. Kom.
-Grandpapa, sagde hun og fandt ikke flere Ord, mens hun stirrede ind i hans Ansigt: det var, som saá hun tusind Ting oplyste af et eneste Lyn. Hendes Hænder faldt ned mod Bordet. Men Hans Excellence havde vendt sit Ansigt bort. Langs Bordet lo og snakkede de, mens Marschalinden, der gik tilbage i Samtalen, sagde til Faderen: -Jeg har for Resten været i Haremet.
Dagens Ord