United States or Tonga ? Vote for the TOP Country of the Week !
Den lille skæggede Mand blev væk uden en Lyd, var som opslugt af Havet ... Han var dog bare drejet af mod Syd, til sin Vagt, pegede den lange Fisker, med hvem Holst nu skulde følges. I det samme vendte Fiskeren sig i nordlig Retning og gjorde Tegn op ad nærmeste Klit, som de besteg med tungt asende Skridt. Holst fulgte snært i den andens Spor for endelig ikke at tabe ham af Syne.
Berg var kommet hjem, hvor Lampen brændte stille under sin Skærm, og gik frem og tilbage over Gulvet. Han knipsede Kineserdukkerne, der sad rundt om paa Kanten af Etagerer og Konsoller, saa de bevægede Hovederne, og saa' lidt paa den nikkende himmelske Forsamling. Saa slog han de lange Persienneskodder til Side og aabnede Vinduet. Der var ganske stille, ikke et Fodtrin, ikke en Lyd.
Men her blev Taleren af talrige Hænder revet ned af Stolen og forsvandt i Dybet. Og der kom flere Drikkevarer frem og andre Talere. Dyrskuet fik sig atter et Hurra. Og Grundloven maatte holde for, og Hans Majestæt og Slesvig og Fædrelandet. Og til Slut slog Forstraad Rembrandtsen til Lyd paa sit Glas og rejste sig høj og alvorlig. Han vilde sige et Par Ord om Kvinden, sagde han.
... Da Herluf Berg skiltes fra Scheele, gik han ned forbi Victoria-Etablissementet og saa' Porten stod aaben. Han gik ind i Gaarden; der var virkelig Lys i Kontoret endnu. Da han aabnede Døren, fo'r Adolf forskrækket op fra Stolen han var i det hele saa nervøs, saa han skræmtes ved hver Lyd i denne Tid : -Naa man kommer da ikke ind paa denne Tid, sagde han vredt, uden at banke paa.
"Der er Ingen i Sovekammeret, lille Jensen der er Ingen i Sovekammeret!" "Det er Løgn! ... Jeg vil ikke ha'e Rodemesteren i Sovekammeret ... jeg vil ikke ... Han skal blive i Entréen ... Nu skal jeg ..." Han larmede hen over Gulvet, og der hørtes Lyd af Porcelæn, som gik itu ... Derpaa Fru Jensens graadkvalte Stønnen: "Aa Herregud da ... aa Herregud da ... aa Herre Herregud da ..."
Spyfluer summede med Metalvinger paa Dynen, det blev til en voksende Lyd! En Sang af en Stenkværn! Og Axel fandt sig i sin Angst, sank lydig. Men han vaagnede atter og genfandt sin Pine. Zacharias kom og tog Forbindingen af. Han kneb Munden misfornøjet sammen, der var mægtig Brand i Saaret. Han skar lidt igen og smækkede en ny, kraftig Salve paa.
Der var mørkt henne ved Staldene, og jeg gik netop og søgte efter en Karl, da jeg pludselig blev greben bag fra i Armene. Hænder greb om mine Ben og i min Strube, og jeg følte en Pistols kolde Munding under mit Øre. "Ikke en Lyd, din franske Hund!" hviskede en Stemme mig i Øret. "Vi har ham, Kaptejn." "Har I Tømmen?" "Ja, her er den!" "Slyng den saa om Halsen paa ham."
Den hvislende Lyd af Pileskud naaede hans Øre og en Pil strejfede hans højre Arm. Ikke hundrede Skridt borte fik han Øje paa en Lejr, og kun tyve Alen fra Termithulen, paa den oversvømmede Slette, saa han flere lange Baade fuldt bemandede med Indfødte. Det var den forreste af disse Baade der havde modtaget Dick med en Regn af Pile, saa saare han viste sig ovenpaa Keglen.
Alt hendes Liv syntes samlet i de sammenknyttede Hænder. Kun én Tanke havde hun, der pressedes frem i Ord uden Lyd, som vilde hun bortvælte en Skyld: -Jeg havde sagt, jeg vilde ikke rejse.... Hun førte de sammenfoldede Hænder op og ned: -Nu faar jeg hende ikke at se.... -Men, Ida. -Nej, nu faar jeg hende ikke at se.... ... Saa var de der. Hestene vilde ikke staa, to Hunde fo'r imod dem.
Nu skal du selv dø! Og gid du maa udaande dit Liv med Smerte!“ Katiaja svarede ikke. Christian førte sin Bøsse til Kinden og fyrede fra Vinduet; Skuddet rev Brysterne op paa hende, men hun gav ikke en Lyd fra sig. Christian og min Mand styrtede ind i Huset og slæbte den døende Katiaja ud. Inde i en Krog stod Katiaja's lille Datter; hun var vel en fire Aar gammel.
Dagens Ord