United States or Pitcairn Islands ? Vote for the TOP Country of the Week !
Nu ser jeg paa dem for at lære Taalmodighed. Dr. Qvam var traadt nærmere. Nedefra sat han op paa Herren fra "A": i dette Ansigt var der noget af den store Sorg. Saa stod den Syge ned fra Karmen: -Men lad os bøje os for Lovene, sagde han og lukkede Skodderne. Qvam blev staaende: -Ja, men hvem har skrevet Lovene? Herren paa "A" smilte: -Er det ikke "Profossen", sagde han.
Hans Excellence lukkede Klappen og støttede sig, med de fremstrakte Arme, et Øjeblik til Chatollet. Saa gik han hen og laasede Døren og satte sig i sin Stol. Hendes Naade vendte Hovedet et Øjeblik bort fra Poeten, der talte om H.C. Andersen og Erindringer fra Nysø, og spurgte Moderen, som gik forbi med Fru Harriette: -Hvor er Hvide?
-Det var Fader, svarede den ældste Dreng fra Krogen: -Mo'er syng den, vi ikke forstaar. Men Moderen lukkede Klaveret. Længe blev det ikke aabnet mer. Men da kunde de Tider komme, hvor Moderen læste. Bogskabets Dør stod ikke længer stille for de skiftende Bind, hun tog frem. Kusken kørte til Sønderborg, og Kusken bragte Bøger.
Men alt andet har jeg holdt ude fra ham, netop for at han skulde blive, hvad Plato vilde kalde en Norm. Der er alting i ham, han er rigtig, han har Universet indvendig paa Hinderne . . . se nu paa ham! De traadte hen til Bænken, og Mikkel saa, at Carolus' Hoved var bleven mørkere, alle de bløde Valker var rosenrøde og havde hævet sig en Del. Han laa med lukkede Øjne.
Han er saa lykkelig." William havde lét. Han holdt inde: "Ja, det er han." "Og han er da osse sand," sagde Andersen. Gæsterne var gaaet. "Naa," Hoff lukkede Døren og gik hen til Stolen foran Kakkelovnen. "Hvordan synes Du saa om Fremtidsmusikken?" William svarede ikke straks. "Jo," sagde han lidt efter og rejste sig fra Sofaen, "Hr. Bloch spiller stærkt ..." "Aa, ja.
Og hele Staden kom i Bevægelse, og Folket stimlede sammen; og de grebe Paulus og slæbte ham uden for Helligdommen, og straks bleve Dørene lukkede. Og da de søgte at slå ham ihjel, gik der Melding op til Krigsøversten for Vagtafdelingen, at hele Jerusalem var i Oprør. Han tog straks Stridsmænd og Høvedsmænd med sig og ilede ned imod dem.
Mens hun ledte, fandt hun paa en Stumtjener i et Hjørne en Kapsel af Citrontræ, som hun tankeløst lukkede op. Der var to Billeder deri, hun selv og Sønnen. Det maatte være taget fornylig. Han stod med Spadserestok og Hat i Haanden i en tætsluttende moderne Dragt. Men Ansigtet var i forbausende Grad det samme; det samme blide, uudviklede som hos den otteaars Dreng.
Mange af Tilhørerne fandt, at dette var lovlig længe, og ønskede at forlade Kirken, men Dørene vare lukkede, og man fortæller, at Betjentene svarede dem, der bad om at komme ud: "Wenn wir jetzt aufmachen, dann rennen Alle weg, und Fischer ist noch lange nicht fertig."
"Det er vist ikke nødvendigt," svarede jeg. "Nej, det er det vist ikke," sagde Nikola roligt, idet han tændte en Cigaret. "Er De tilfreds med min Forklaring?" "Var det en Forklaring?" spurgte jeg. Nikola svarede kun med et Smil og tog Katten paa Skødet. Han klappede den med sine lange, hvide Fingre og saá samtidig paa mig under de halvt lukkede Øjenlaag.
Men dybt i hendes Hjerte dirrede Angesten for, hvad der vilde komme. Helmuth beordrede sin Kaffe bragt ind paa Kontoret. Og da Maaltidet var sluttet, og man havde ønsket Velbekomme, trak han sig tilbage og lukkede Døren .... Klokken ni en halv blev der drukket Te i Dagligstuen. Og Klokken ti rejste Karen og Kaninen sig og sagde Godnat.
Dagens Ord