United States or Mozambique ? Vote for the TOP Country of the Week !
Naar han ikke var paa Fabrikken, arbejdede han paa et Laboratorium, hvor han havde faaet Lov at foretage sine Eksperimenter. Han tog sin Mad med: Hansen-Maagerup smurte den til ham. Og han kom aldrig hjem før ud paa Aftenen. Men selv da fik de to Venner ikke talt meget sammen, for Bøg sad endnu oppe i flere Timer, bøjet over Tal og Tegninger. Hansen-Maagerup spurgte ikke.
"Jeg syntes, De sagde, at det ikke gik godt for Dem," udbrød min Ven; "men dette tyder ikke paa, at der er meget i Vejen. Hvad er det for en Stilling?" "Det har jeg desværre ikke Lov til at sige til nogen." "Men hvorledes kan jeg saa være Dem til Nytte?" "Jo, jeg ønsker for det første at vide, om De kan sige mig noget om min Principal."
Saa sagde han: Du skulde lade Onkel Nils erklære umyndig, Tante; der er Grunde nok til det. Men uden saa meget som et Sekunds Betænkning svarede Fru Uldahl et afgjort: Nej! ... Pengene er Uldahls, sagde hun og Gaarden er Uldahls. Og han har Lov til at handle med sine Sager, som han vil.
Qvam tav lidt: -Og det vilde jo være lige drøjt nok, sagde han, om man ikke en Gang havde Lov til at vælge Vaabenet. -Men er det ikke sandt? sagde Ida. -Ja, det er Spørgsmaalet, sagde Qvam. Og lidt efter tilføjede han, idet han forandrede Stilling: -Det var jo ogsaa rart nok, om man vidste, hvilken Rubrik man var kommen til Verden for at hjælpe at udfylde.
Blanke Perler falder fra Fligene. Her er nok Storvask. Vi har staaet lidt og set paa ham. Han vender sig om. Ansigtet er et eneste Vildnis af uredt Skæg. Dybt inde brænder et Par store Øjne. Gud velsigne jer begge. Skjorten faar Lov til at flyde paa Vandet, mens han retter sig i Vejret, tager Hatten af og gør Korsets Tegn. Nogle lange Haartjavser flagrer for Vinden. Gud velsigne jer begge.
Men hun turde aldrig tale et Ord derom, thi Knud hadede de Christne til Døden, og Thjodolf hadede, som hans Fader hadede. Engang spurgte Knud ham: »Hvad vilde Du gjøre ved den hvide Christ, om Du nogensinde mødte ham?« »Jeg vilde gjøre saa ved ham«, svarede Drengen og jog sin Kniv til Hæftet ind i Bordpladen. »Derfor skal Du i Morgen faae Lov til at ride paa min sorte Hingst«, svarede Knud glad.
Thi det stod ham nemlig klart, at de Dage vilde komme, da det simpelthen vilde blive paabudt ved Lov, det, han nu i Dag havde maattet snige sig til. Isidor ... lød det inde fra Soveværelset. Herredsfuldmægtigen var med et Sæt oppe af Sofaen og inde hos sin Kone: Hvad er der, lille Ven? spurgte han hurtig og mærkede, at han var mere nervøs, end han havde troet.
Naar jeg seer hans sikre bestemte Gang, da er det mig, som saae jeg Christian den Femtes Lov lyslevende marschere forbi mig.
Hver Gang hun vaklede, for Mendel Speyer op med sin brune Knoglehaand for at faa Lov til at støtte, og Smærten trak sig over hans Ansigt som efter et Piskeslag. Morskaben var rigtig gavmild idag sese, »Storken« var nok ogsaa kommen paa Støvlerne. Det røde Skræmsel dukkede frem ved Hjørnet af Helliggejstes Kirke, Ungdommen hilsede ham straks velkommen.
Jeg kan bestille andet i Livet end netop at være Garderofficer, og vi skal faa Penge nok til at leve lykkeligt af selv om vi ikke bliver meget rige. Jeg vil aldrig sige Farvel hører du. Lov mig, at du heller aldrig vil det." Jeg tav. "Evangeline, Elskede!" udbrød han angstfuld med Øjenbrynene helt oppe paa den gamle Maade, medens to store Taarer kom op i hans smukke Øjne.
Dagens Ord