United States or Tunisia ? Vote for the TOP Country of the Week !


Men nu hørte Mikkel Stilheden igen, og nu var den meget forandret, saa stærk og syngende, saa fuld af dump Underlyd, at den skrækkede ham. Det var otte Aars Liv i Hjemløshed, der mindede, det var otte Aars endelige Ingenting, der spillede Salme i hans Øren og ikke vilde tie.

Om det lykkedes Ancher i et langt, flittigt Liv at give Skagbofiskeren af den gamle Type fra Halvfjerdserne, Firserne og op i Halvfemserne hans Ydre, hans Karakter, hans Livsform, da var Opgaven mer end mægtig nok baade malerisk og kulturhistorisk set. Og dette #er# lykkedes Ancher.

Thi jeg har ikke talt af mig selv; men Faderen, som sendte mig, han har givet mig Befaling om, hvad jeg skal sige, og hvad jeg skal tale. Og jeg ved, at hans Befaling er evigt Liv. Altså, hvad jeg taler, taler jeg således, som Faderen har sagt mig." es 13

Han vidste nok, hvad det var, Elias fløjtede for, men han havde ingen Jag med at komme hjem, selv om Fangsten allerede nu var helt antagelig. Han tog atter fat paa Snøren. "Vi kan faa meget endnu. Og en Helleflynder skal vi da ha'." Helleflynderen bragte ligesom lidt Liv i Knøsen forude. Et Øjeblik fik han Ryggen rettet lidt og strammede sig op.

Man faaer et velgjørende Indtryk ved at besøge en engelsk Koloni i Tropeegnene og føler sig tilfredsstillet ved at see, hvorledes det sunde engelske Liv arbeider sig ind i alle disses stagnerende Forhold.

Når altså Gud gav dem lige Gave med os, da de troede den Herre Jesus Kristus,hvem var da jeg, at jeg skulde kunne hindre Gud?" Men da de hørte dette, bleve de rolige, og de priste Gud og sagde: " har Gud også givet Hedningerne Omvendelsen til Liv."

Men over alt dette mørke skinnede de lyse Sommerhatte og Damernes Parasoller som brogede Blomster i alle Farver, og under dem tonede atter Menneskeansigter frem, harmfulde, sløve, taalmodig ligeglade eller begejstrede et Liv af Ansigter, der spillede i Tusinder af Afskygninger.

"Jeg vidste det ikke før lige nu men jeg tror at jeg sandsynligvis elsker dig, Robert!" sagde jeg. Han holdt igen min Haand inden i min Muffe og havde den anden Arm om mit Liv. Det var en absolut upassende Opførsel i en Park; som om vi kunde have været Susan Jane og Thomas Augustus, og dog var jeg fuldkommen lykkelig og syntes, at det var den eneste naturlige Maade at sidde paa.

Hvis De har Lyst til at blive gift paa de Betingelser, saa er De velkommen til det." Saa sagde jeg ham, at jeg holdt alt for meget af Robert til at ville ødelægge hans Fremtid. "Vi kom ind i hinandens Liv," sagde jeg.

Og nu saa de pludselig, efter et Liv i Brunst og Skuffelse, Drømmenes Genstand færdes lyslevende for deres Øjne. Deraf vel paa én Gang baade deres Respekt og deres Begær.