United States or Kiribati ? Vote for the TOP Country of the Week !
Thi naar jeg paa den ene Side betænker alt det Gode, som jeg har modtaget i det svundne Aar, og al den Fred og Velsignelse, som har hvilet over mig, og nu samler Alt dette i en Sum og seer det forskjønnet ved Erindringen, da føler jeg en dyb og inderlig Glæde og Taknemlighed mod ham, som har givet det Alt men naar jeg saa atter tænker, at Alt dette hører nu til det Svundne, til det, som ligger bag ved mig, da kan jeg ikke tilbagetrænge en vis Smerte derover.
Foruden denne Hovedgade er der et Virvar af Veje, langs hvilke der ligger prægtige Landsteder med Haver i den rigeste Mangfoldighed. Etretat og den nærmeste Omegn har snart en halv Snes Tusind Beboere.
Træffer det ind med Stille, lever Passageren et guddommeligt vegetativt Liv ombord. Intensere end i Land føler man herude den klare Sommernats skiftende Lysstemninger. Solen er nede. Alle Farver bliver saa fine. Havet ligger som en Indsø, alt er tyst, nu og da hører man en Rødspætte sprælle i Dammen.
Der sidder i Toppen af et højt Træ en forpjusket Raage og skræpper ... Krew ... krew ... Og nu skriger Kællingerne og lover hinanden Tærsk. ... Blideligt sover under Mulde ... Ordene trækkes langt ud. Jeg har kastet Bukken fra mig paa Stenbroen og træder ind i Stuen. Mosepers yngste Datter sidder i en Krog og vugger den unge Hilarius, som varmt ligger gemt under en tyk Dyne.
Da jeg kom til den Bondegaard, som ligger til højre for Vejen, naar man har passeret Træbroen, der fører over Crise, i Nærheden af den store Statue af "den hellige Jomfru", raabte en Kone til mig fra Marken, at Prøjserne var i Soissons. En lille Afdeling Landsenerer var kommen samme Eftermiddag, og man ventede en hel Division inden Midnat.
Til den Tid ligger gamle Wolle med hans Næse i Vejret, om Gud vil og Missionen tillader det. Ptøj, Brorlil! Det er grimme Tider, Kere. Og Folk er nogen Lumpentusser! ...«
Depotet er nemlig altid overfyldt, denne forfærdelige Samling af Banditter og Lazaroner ligger pressede sammen som Sardiner i en Æske, og det hænder ovenikjøbet tidt, at Korridorer og andre Lokaler maa tages til Hjælp. Man kan tænke sig, hvilken Uhumskhed der hersker i denne Menneskemødding.
»Ja da kan jeg godt begribe det«, sagde Andrea Margrethe, »for vil De blot see, her ligger en stor Steen: over den er Slæden væltet, thi De kan forfølge Sporet i den friske Sne lige til den Steen.« »Og det er netop den Steen«, udbrød Corpus Juris, »for hvilken Du i Morges advarede mig, da Du forlangte at kjøre Slæden.« Jeg taug, thi jeg følte, at mit Forsvar gjorde kun min Sag værre.
Mosepigen gik nu stille hen og tog Hatten af sin Mands Hoved og Pisken af hans Hænder. Og stadig lo hun; hun havde arvet en god Del af sin Faders Latterevne: Saa Hans, rejs Dig nu, klukkede hun at vi kan tale fornuftig sammen. Du ser rent vanvittig komisk ud, som Du ligger der! Hans skrumlede op og stillede sig klejnmodig foran hende som en Dreng, der trygler om Tilgivelse.
En Rosenbusk pranger med røde Hyben, og Slaaenbuskene blaaner af Bær ... Aftenvinden blæser koldt over Markerne. Vi kommer forbi Isak. Han ser os ikke. Hans Blik er langt borte. Herre dit Rige er ikke dette Liv ... Vi gaar hurtigt nedover. Under os ligger Byen. Kirkeklokkerne ringer Solen ned. Andre svarer langt bag os. Lis knuger sin Arm fast om min. Da vi er kommet ned i Dalen, ser vi opover.
Dagens Ord