United States or Uruguay ? Vote for the TOP Country of the Week !


Endog Skoven ved Saint-Germain, der ikke ligger længere fra Paris end Dyrehaven fra Kjøbenhavn, er saare sparsomt besøgt. Gjennem dens prægtige Alleer ruller Herskabsvogne i Mængde, men Folkeliv er der ikke.

Herom er heller ingen Tvivl; men det maa dog erindres, at Negeren er Slave i sit eget Fødeland, og at det netop er den Omstændighed, der har bragt ham i fremmed Trældom. I selve Negerens sandselige Natur ligger Spiren til hans Undergang i aandelig Henseende, og den pludselige, uforberedte Frigivelse har i Almindelighed været et Onde istedetfor et Gode, saavel for ham som for hans Herrer.

-Ja nu har de klae'et hende, sagde hun graedende og fik Skoene paa igen: Hun ligger forresten rigtig kont i lutter hvide Taepper. Hun torrede sine Ojne, og pludselig sagde hun i en helt anden Tone: -Gi'es her ikke en Kop Kaffe? En taver rent sin Fatning under all' de Sorgens Tildragelser.

Det er underligt, hvor det kan være, men Tiden gjør dog Alting lidt kjønt, hvad der blot ligger lidt tilbage i den, det er altid en Trøst: een Gang bliver det kjønt, naar man ser tilbage derpaa. Ja, De har Ret.

Der er de forskjellige Partiers Kaféer ligefremme Krigslejre, der ligger i uafbrudt Kamp. Man indskrænker sig ikke til Demonstrationer, man kommer stundom til Haandgribeligheder endogsaa, og naar det ene Parti vinder en stor Sejr, hænder det ikke saa sjeldent, at det uden videre lukker det andets Kafé.

Hænderne er allerede store og brune. Bedst som han ser fra Tæerne op til Hovedet, svinger Skægget sig som en mørk Drive om Underansigtet, Panden hvælves af Smærte. Det er en moden Mand nu, han ligger stille et Øjeblik kun optagen af sit Indre. Og da er han allerede gammel. Skægget graaner, Haaret gaar ud. Knæene rager spidse i Vejret.

Vil man til ren Natur, skal man ud over det milebrede Sommerparis. Saa langt Banlieuen naaer, slæber Pariserne Verdensvirvarret med sig. Men paa den anden Side Banlieuen kommer hverken det eller de selv. Der, ved Fontainebleau, ved Chantilly, ved Compiègne, hvor man vil, ligger de store Skove og hyller sig i uberørt, jomfruelig Ensomhed. Der er der Naturfred og Naturstilhed saa meget man lyster.

Men Maanelys er farligt Lys at køre i over ukendt Land; man ser ingen Skrænter, alt gaar ud i eet. Vi styrtede med Slæderne ned over en Skrænt og fandt det derefter raadeligst at slaa Telt. Hundene er fodrede, og vi ligger atter som foregaaende Aften i vore Poser. Stegepandens Spæk lyser og varmer, og Vandet i Kedlen begynder at snurre.

"En Ø, det var kun en Ø!" "En Ø? Hvad mener De, er det ikke Amerika?" spurgte Fru Weldon bestyrtet. "Nej, Fru Weldon, det er kun en Ø; hvilken Ø det er, maa Kortet kunne sige os. Det maa være Paaskeøen! Der er ikke andre Smaaøer i dette Farvand." "Men hvorlangt ligger den da fra Amerika, hvorlangt har vi endnu tilbage?"

Praesterne havde ikke talt meget. Selvmordet i en Degnegaard generede dem lidt og de nod Kaffen, som Tinka fik budt om, i Stilhed. Gamle Pastor Gotsche sagde til Tinka i en Krog: -Hun ligger vel derinde? Lad mig se hende. Og han gik derind med Tinka. Den gamle Praest saa paa de hvide Traek. -Aa, Herre Gud, sagde han. Jeg konfirmerede hende.