United States or Nicaragua ? Vote for the TOP Country of the Week !


"Saafremt vi maatte finde, at den opgivne Rute er usikker, er det da tilladt at vælge en anden?" "Soldater vælger ikke, de adlyder!" svarede Napoleon. Han bøjede Hovedet for at vise, at vi kunde gaa og vendte sig atter mod Berthier. Jeg ved ikke, hvad han sagde til denne, men jeg hørte dem begge le. Som I sagtens kan tænke Jer, begav vi os skyndsomst paa Vej.

Johanne havde ganske rigtig faaet sit Anfald. Hun løftede sirligt op i Skørterne og begyndte at synge en lille munter Melodi og dansede dertil. Hendes Øjne skinnede i Skæret fra Maanen; hun var lutter Smil og Glæde; Livet syntes hende frydefuldt; Spat-Marie stod hjælpeløs og saa til. Snart maatte hun le af Johannes sære Dans; og snart græd hun.

Saaledes bliver det ved at gaa tre, fire Maaneder paa Rad, indtil endelig det hele tumlende Fornøjelsesliv den første Søndag i Juni ender med en Slutnjngsfête, der stikker alle de andre, med le grand prix de Paris , Frankrigs Derbydag, de store Væddeløb paa Longchamps-Sletten. Denne Dag er efterhaanden bleven en af Paris allerstørste Festdage.

Medens Museerne vare lukkede, var dette ikke Tilfældet med Theatrene; dem kunde Pariserne trods Tidens Alvor og det politiske Røre ikke undvære. Ogsaa jeg besøgte dem af og til. Jeg hørte Rachel synge Marseillaisen paa Théatre Français; jeg saa den 60-aarige Bouffé paa Théatre des Variétés spille Le Gamin de Paris, Pariserdrengen, som jeg i Kjøbenhavn havde set Jfr.

Og trods Fru Lines og Døtrenes afvisende Holdning og mutte Miner, havde han ved sin muntre Snak og forlibte Øjekast faaet den lille Minka til at le saa hjerteligt og te sig saa overstadigt, at Frøken Charlotte bleg af Harme og Skinsyge pludselig havde grebet hende i Armen og sagt: Hvordan er det, Du skaber Dig! Kom her, jeg vil tale med Dig!

"Jeg vil gerne tale med Dig," sagde William. "Hemmeligheder?" spurgte Gerson og gik til Side. "Det just ikke ... men Du skal ikke danse med Hoff, Nina ... og" det varede lidt "Margrete heller ikke. Folk taler om det." Nina gav sig til at le. "Hvorfor ikke?" spurgte hun. "Han er ikke af de Herrer, man danser med." Det var længere hen paa Aftenen.

-Ja, Tante Augusta, sagde Baronessen og rejste sig fra Sofaen, hvor Gehejmeraadinden lagde et Lommetørklæde over sit brede Ansigt og, et Minut efter, var falden i Søvn. Marschalinden, der sad med Moderen ovre i det andet Hjørne, gav sig til at le: -Tante Augusta har altid sovet som de Retfærdige, sagde hun. -Ja, sagde Moderen.

Nina var træt af at tale imod, hun var nær ved at opgive alt. Den første Dag, da William fortalte hende sin Plan at ville være Skuespiller, troede hun ham ikke; hun saá paa ham med store Øjne og gav sig til at le: "Du!" raabte hun og løb ind til Sofie: "Han vil være Skuespiller," sagde hun, "William er forstyrret!"

-Ja, sagde han: det vilde ikke være no'et for den Gamle.... Og han blev ved at le ved Tanken om at se gamle Brandt i Kates engelske Staldbygninger. Ida havde rejst sig, og paa én Gang sagde hun og vidste slet ikke, hvordan det faldt hende ind, for et Minut før havde hun aldrig tænkt derpaa : -Véd Du, nu vil jeg leje mig en Lejlighed. -Hvad vil Du? -Ja, jeg vil leje en Lejlighed

Man læser paa Hjørnerne, man spørger sig for; jo det er ganske rigtigt: det er den vidtberømte Cannebiére. Der er saa uhyre Meget, man har tænkt sig stort, og som bliver forunderligt lille, naar man ser det selv. Ved Cannebiéren er Misforholdet imidlertid saa skrigende, at det er til at le himmelhøjt over. Men det Besynderlige ved Tingen er, at man alligevel slet ikke føler sig skuffet.