United States or Saint Helena, Ascension, and Tristan da Cunha ? Vote for the TOP Country of the Week !
Hun fortalte den. Den fremmede Durchlaucht lo og fortalte om sin Guvernør. Nu var han Professor i "Oldpersisk". De lo begge længe af Ordet "Oldpersisk". -Og saa var han skævmundet, sagde Hans Durchlaucht. De unge Højheder blev ved at le, mens de gik hen mod Komtesse von Hartenstein.
Men Lady Katherine og hele det Montgomeriske milieu gør det Indtryk, at alting og alle maa regeres efter Principper, og at ingen har Ret til at have en selvstændig Mening, hvad Samfundsklasse de end tilhører. Man kan simpelthen ikke le. De lammer én. Jeg glæder mig til i Eftermiddag, naar Hr. Carruthers kommer.
Men Ida blev ved at le, saa ganske sagte. Frøken Friis var ogsaa kommen derhen og spurgte i Forbigaaende Frøken Kjær, hvad hun skulde være i til Frøken Helgesens Fødselsdag. Ida saá pludselig op, og et stort Smil gik hen over hendes Ansigt: -Jeg skal være i Gult, sagde hun. Det kom paa én Gang saa lyst og saa højt, at Frøken Kaas holdt inde.
Herforuden eftersøgte Kommissarierne om Barnet Kirsten Langgaards Tilstand og erfoer, at hun var slemmest af dennem alle med at rase, gø, le, bande og raabe paa adskillige Folk, men som herefter følger videre at tale om dette Barn, og hvorledes dermed var beskaffet, beror det indtil sit Sted.
Herluf satte sig, og hun sagde: Hvor det ogsaa er længe siden, vi har set hinanden; og hun begyndte at tale og spørge og le ad en hel Del Ting, hun slet ikke tænkte paa, med en stakaandet Stemme næsten som en brystsyg, til hun tav med ét. De sad noget tavse ligeoverfor hinanden, mens Herluf tænkte: Hvor hun dog har tabt sig.
-Ja, sagde han, han ka' sagtens le han staar udenfor 'et. Lidt efter sov Bai under den store Eg med Næsen i Vejret og Hatten liggende paa Maven. -Nu skal De sove, Huus, sagde Katinka. -Ja-a, sagde Huus. De sad hver paa sin Side af Egestammen. Katinka havde taget Straahatten af og lænede Hovedet mod Træet. Hun sad og saa' op i Egen.
-Sønnen var i Laksko, forklarede Karl, der blev ved med sin Historie, mens Fru von Eichbaum lo og Ida sad og smilede: aa, hun var ham saa taknemmelig, saa taknemmelig, at han talte. Fru von Eichbaum var altid saa glad, naar Karl talte: "Og han har saa megen Humor", sagde hun altid til Søsteren. Nu sagde hun: -Men egentlig, Karl, er det ikke no'et at le af
Hele Dagen lukker le grand Maître sig inde med sit Geni. Men naar Aftendæmringen begynder at sænke sig, drejer Templets hemmelighedsfulde Port sig lydløst paa sine Hængsler, og de Troendes Skarer indfinder sig til Tilbedelse, først Præsterne og siden de mere Profane. Som ægte demokratisk Helgen indskrænker le grand Maître sig ikke til at modtage de Andægtige een Gang ugentlig.
Da hun var bleven saa gammel, at hun kunde reflektere over, hvad hun havde læst, gik det op for hende, at hver Gang Frankrig havde befundet sig i en ulykkelig Periode, havde det været tilstrækkeligt "de supprimer un homme pour sauver le pays" . Siden det Øjeblik har hun selv kun levet for at udføre et saadant Supprimeringsværk; hun følte det som en hellig Mission, der var betroet hende fra oven.
Jeg siger Dem, at jeg ikke vil lade Dem rejse. Jeg vil gifte mig med Dem og beholde Dem her altid." Jeg satte mig ned paa Gulvet og begyndte at le. "Naa, saa det mener De?" "Ja." "De kan ikke tvinge mig til at gifte mig med Dem, véd De nok vel? Jeg vil se Verden, og jeg vil ikke have en kedelig Mand til at plage mig.
Dagens Ord