United States or Armenia ? Vote for the TOP Country of the Week !
I maa gaa ud af Kirken! raabte den gamle Frue til Mængden, der tavs og maabende stod og saa til I maa gaa ud! I har ikke noget at gøre herinde mere! Og Forsamlingen lystrede hende. Ganske langsomt begyndte Kirken at tømmes. Gaa op og faa ham ned, Helmuth! vedblev hun og pegede op mod Præsten Saa skal jeg ta' mig af Konen! Men Helmuth stod bleg og uvis.
Fru Bai smilede stille og lod sig kysse. -Gud forbarme sig, sagde Præstefrøkenen, faar vi ikke uventendes en ny Hane til Gaarden. Der er han! De hørte Støjen af Toget der borte fra og den stærke Klapren, naar det gik over Aabroen. Langsomt kom det vuggende og pustende frem over Engen. Præstefrøkenen og Fru Bai blev staaende paa Trappen. Frøkenen holdt Fru Bat om Livet.
Corpus Juris foer i Veiret: »Hillemænd, Klokken er over et Qvarteer til Syv; op, Christopher! op, Nicolai!« Jeg for mit Vedkommende havde mere Lyst til at blive liggende i Sengen og synge: »Hive langsomt fra Land! hive langsomt fra Land« men der hjalp ingen Kjæremoer, jeg maatte op af Sengen.
Hvordan har han det?" "Udmærket! Jeg sagde til ham, at han maatte læse med mig Fysik og Kemi og hvad der ellers skulde til. Det gjorde han ogsaa, men det gik kun langsomt, for jeg havde jo ikke saa megen Fritid ..." "Og Møller kunde vel heller ikke lære Dem noget videre?" "Jo o han har skam været dygtig en Gang ... Men nu er jeg jo glad, at jeg er kommen saa vidt.
Det værste er, at min Metode maaske gør nogen Arbejdskraft overflødig. Men ogsaa den Side af Sagen har jeg tænkt paa. Tabet bliver mange Gange mindre end Fordelene. Og saa maa Offeret jo bringes. Desuden vil Opfindelsen trænge saa langsomt igennem, at Folk faar rigelig Tid til at træffe deres Forholdsregler."
Han har vel ingen Penge haft ... mente Frederikke. Og Sofie, der lille og bleg krøb sammen i sin Stol, spurgte: Er vi nu fattige? Men Anna sagde stadig intet. Det var, som kom Sagen aldeles ikke hende ved. Hun havde lukket Øjnene og vuggede langsomt Hovedet frem og tilbage over Stoleryggen. Anna ...? Ja ... Sover Du? Næi ... Hørte Du, at Mor gik over for at hente den gamle Svend?
Scenen ligger opfyldt af Skyer. Men langsomt, mens Skuepladsens Dæmring bliver Dag, løftes og sprænges enkeltvis de blaalige Flor, og gennem dem, i straalende Lys, ser man med Buen løftet: Diana beredt til Jagt. Der gik som et Gisp gennem Salen. Og paa en Gang bøiede Mændene sig frem Skulder imod Skulder for at se, og ubevægelige i Sæderne stirrede Kvinderne mod Scenen.
-Kom, Tine, raabte Fru Berg, lad os synge. Fruen tog Tine om Livet, og de gik langsomt henad Vejen, mens de sang. Da de kom lidt ind i Verset, satte Berg en halvdaempet Bas til, saa det lod over Marken: Flyv, Fugl! flyv over Furesoens Vove! nu kommer Natten saa sort: alt ligger Sol bag de daemrende Skove, Dagen den lister sig bort.
For sit Vedkommende stirrede han uafbrudt paa mig og kom langsomt ned imod mig, idet han hvert Øjeblik standsede og søgte Støtte op ad en Træstamme. Da jeg atter red fremad, hørte jeg ham udstøde et Glædesraab, saa ludede han forover og faldt med et Brag hen ad den støvede Vej.
Kun nogle faa Folk var kommen ned til Stranden for at se paa Afrejsen, de stod forvaagede og harkede og spyttede sejgt og skuttede sig i Morgenluften og saa paa, hvorledes det tyndede ud i Baadene ved Stranden. Saa stødte den sidste Baad fra Land og gled langsomt udefter. Da den var kommen lidt ud, standsede den, og Mændene hvilede paa Aarerne.
Dagens Ord