United States or Latvia ? Vote for the TOP Country of the Week !
Der sad jo ogsaa Hr. von Eichbaum ... jo, det var ham ... hun havde vist ikke lagt Mærke til ham paa længe. Men hun huskede godt, Billedet var fra det Aar, da han var kommen hjem fra en Skole i Svejts og altid laa paa Græsplænen saa lang han var.... Og dér stod Konferensraaden ved Flagstangen.... Hun gik hen til Chatollet, slog Klappen ned og tog et Par andre Billeder frem. Dér var det fra Søen.
Tjeneren Georg gik, mens Excellencen i ét Drag slugte den koghede The Kulde eller Varme syntes ikke mere at fornemmes af det ældgamle Legeme. Ude i Køkkenet syede Sofie Kone. Siddende foran Lampen syede hun med en lang sort Traad de skrevne Blade sammen med sin Haand, der lignede røde Knokler. -Skriver han? spurgte hun. Tjeneren nikkede. -Ja saa.
Den første Uge syntes det, som om Berg skulde faa Ret. De rejste i smaa Dagsrejser, laa over hver Nat, og tog først videre højt Op paa Dagen. William bestak Konduktøren, saa de blev alene i Kupéen, hvor Høg saa laa paa den ene Side, ligesaa lang han var, paa et Leje, redt af Plaider, Tæpper og Puder.
Men naar han saa Ugen igennem havde levet i een lang nervøs Ophidselse, en Plage for sig selv og andre, slappedes hans Modstandsevne og han søgte paa ny Glemsel i de hvide, runde Arme, som selv under hans dybeste Anger og Sønderknuselse intet Øjeblik havde ophørt at staa vinkende og lokkende for hans Fantasi. Og han mærkede da, at naar han søgte Kvinder, blev han roligere og mindre nervøs.
"De gaar rask," sagde William, men han syntes selv, det var en lang, lang Tid, hans Tanke slet ikke kunde gennemflyve. "Det er jo ingenting." "Men til Jul," det var Nina, som talte. "Nej, nej, til Jul det faar vi vist" han vilde lige til at sige: ikke Raad til, men saa tav han og sagde lidt efter: "Ja maaske til Jul." Og hver sank atter hen i sine Tanker ...
Og atter fôr der en Gysen igennem ham: Drengens svulne og uformelige Hoved hang kraftløst ned mod den ene Skulder. Halsen var for svag til at bære det. Men det, der fornemmeligst gav Barnet dets hele gruopvækkende Karakter var, at Mund og Næse gik i ét og dannede et stort gabende Hareskaar, en lang, blodrød Flænge, der næsten strakte sig tværs over Ansigtet fra Øre til Øre.
Han lejede i Poissy, i Nærheden af sit Hus, en lang, flad Slette og belagde den med Skinner. Paa disse Skinner anbragte han et Slags bevægelig Lænestol, i hvilken han tog Plads med sit Album i Haanden.
Den blev lagt til Grund for Bojesens Haandbog i de romerske Antikviteter, der i lang Tid blev benyttet som en fortrinlig Lærebog ikke blot herhjemme, men ogsaa i Tyskland. Fuldstændigere og paany gjennemarbeidet foreligger Madvigs Arbeide som bekjendt i hans sidste Hovedværk. Ogsaa hans latinske Syntax bleve hans Tilhørere først bekjendte med ved hans Forelæsning.
Men jeg havde dog ogsaa, i alt Fald for det Første, Noget, jeg maatte have sagt, et gammelt Løfte, jeg skulde indfrie. Jeg havde i lang Tid været overbevist om, at den berømte Forfatter over Oldtidens Bygningskunst, Vitruv, der har gjort Videnskaben saa stor Nytte, men ogsaa har gjort adskillig Skade, ikke, som han udgiver sig for, havde levet paa Keiser Augusts Tid.
Derpaa begyndte hun at raabe, første Gang med en noget skjælvende Stemme, men de to sidste Gange med rolig og sikker Stemme: »Andrea Margrethe! Andrea Margrethe! Andrea Margrethe!« Men neppe havde hun fuldført det sidste Raab, før en dump Stemme svarede »her!« og i det Samme saae jeg en lang sort Skikkelse reise sig fra den nye Grav.
Dagens Ord