United States or French Polynesia ? Vote for the TOP Country of the Week !
Her er Pariserens forjættede Land. Et Hus og en Have i Banlieuen er Endemaalet for al hans Stræben, den lokkende Belønning for et Livs Slid, Lykken saa stor, som han kjender den. For at naa den arbejder og arbejder han og paalægger sig alle Savn. Selv efterat hans Bedrift har gjort ham til en velstaaende Mand, lever han i et Hul uden Luft og Lys, under sig ingen Luxus og ingen Hvile.
Da opstod der lige med eet et stort Røre blandt de fremmede Kajaker; de hørte til Ildfolket, der bor i et Land, som skal ligge inde mellem Havet og den faste Jord. Ildfolkene begyndte at flygte, og da jeg skulde til at se nøjere til, saa jeg, at de var forfulgte af en Kajak, der havde et besynderligt Udseende.
Montgomerie var purpurrød i Ansigtet og Malcolm var grønbleg, men han havde ingen blaa Pletter; man kunde bare se, at de havde været frygtelig oppe at skændes. Der er nu alligevel noget ved Velopdragenhed, selv om man er fra et barbarisk Land.
Han var og blev død. Selv om det ogsaa kunde lykkes at faa ham skaaret ned og bragt i Baaden, hvad der dog altid var en mislig Sag, saadan som Braaddet ideligt overskyllede Fartøjet, saa kunde man næppe forsvare at sætte Menneskeliv i Vove for et Ligs Skyld hvor trist det end var at efterlade Baadsmanden, især da han jo havde forvoldt sin Død ved opofrende at hjælpe de andre ... Det kunde dog ikke nytte, man maatte i Land nu, der var ellers overhængende Risiko her mellem alt Drivgodset og i Skumringen.
Naar det faldt ind med Storfangsttid, og Kajakmændene levede i Overflod, hændte det altid, at han sov ynkeligt over sig, hver Gang han bestemte sig til tage paa Fangst. Først naar Solen var gaaet ned under Horisonten, og Fangstmændene bugserede deres Bytte mod Land, plejede han at vaagne.
Kongen gik i Færgen ved Høneborg Slot tilligemed en halv Snes af sine Mænd; det gik for sig i Stilhed, kun Indladningen af Hestene foraarsagede nogen Tummel. De øvrige af Kongens Følge blev paa Land for at komme efter næste Dag, de stod med Fakler inde paa Bredden, da Færgen gled ud paa det mørke Bælt.
„Vent, vent, „Let“! Lad os først se lidt paa Søerne, som rejses; de vil se saa dejlige ud!“ Straks rejste Søerne sig, og da Brændingen brød anden Gang mod Land, trak den dem med sig ud i Havet. „Langsom“ blev et Øjeblik svimmel, men snart gik det over, og da hun kom til sig selv, var „Let“ borte. Hun gik nu ned gennem Havet; men der var en, der tog fat i hendes Skulder og førte hende af Sted.
Ogsaa han stirrede ud over Havet, og halvt ubevidst pegede han imod et Punkt i Horisonten, som saa han Land der, hvor den unge Kaptajn intet havde fundet. Saa skottede han rundt, angst for at han var blevet iagttaget, smilede beroliget og forsvandt igen i sit Lukaf. I Stormen. En Skuffelse.
For Sydfrankrigs Vedkommende lader det sig i ethvert Tilfælde med Sikkerhed sige, at flere Generationer vil gaa i Graven, før det lykkes at løsrive Massen af Befolkningen fra det Herredømme, som den katholske Gejstlighed udøver over den. Oldtidslevninger i Provence. Trubadurernes Land er glemt som Trubadurernes Sange.
Dagens Ord