United States or French Polynesia ? Vote for the TOP Country of the Week !
Og alle Styrmænd og alle Skippere og Søfolk og alle, som arbejde på Havet, stode langt borte og råbte, da de så Røgen af hendes Brand, og sagde: Hvor var der Mage til den store Stad? Og de kastede Støv på deres Hoveder og råbte grædende og sørgende og sagde: Ve! ve! den store Stad, hvori alle, som havde Skibe på Havet, berigedes ved dens Pragt; thi i een Time er den bleven lagt øde.
Og saa skal du vide en Ting til, og det maa I alle sammen høre, det er, at min Søn Niels trods alt naaede det, du aldrig naar, at blive et godt Menneske. Jeg har endnu aldrig lagt Haand paa en voksen Mand, men jeg har til Tider banket Børn, naar de trængte til det. Nu faar vi se, om jeg kan endnu."
Og Selskabsdamen gik hen over Gulvet for at aflæse Temperaturen paa det ophængte Termometer. ... Georg havde lagt Brevene frem paa Hans Excellences Bord. Hans Excellence havde sat sig ved sit Bord foran de fremlagte Breve. Det tredje, han tog, faldt atter ud af hans Haand. Saa rejste han sig og drejede Nøglerne om i begge sine Døre, før han satte sig igen.
"Mange Tak, fordi De har læst for mig," svarede jeg, "det var dejligt." Da Frokosten var forbi, tog jeg det Tøj paa, som var blevet lagt frem til mig, og saa snart mit Toilette var fuldendt, tog jeg Hr. Benfleets Arm og gik med ham til en Terrasse i Haven bag Huset. Her blev der sat Stole frem til os, og vi satte os ned.
"Kusine har lagt Mærke til Dig ja, hun har forbandet gode Øjne." "Jeg vidste ikke, det var din Kusine," sagde William og rejste sig. De talte ikke videre om den Ting. De første Par Dage var det William ubehageligt, at den ubekendte Dame rykkede ham saaledes ind paa Livet, han vidste ikke selv hvorfor, men han var ikke mere ene om sin Hemmelighed nu, og det havde været saa rart.
Moppen var fulgt ud efter hende og havde lagt sig paa en Pude foran sin tomme Madtallerken. Frøken Jensen tog Tallerkenen og fyldte den med Franskbrød, blødt op i det varme Vand. Moppen fik Tallerkenen ned foran sig og begyndte at fortære Foderet uden næsten at røre sig. Frøken Jensen havde tændt et ensomt Lys.
Ridefogden spørger, om han skal paa Træhesten, eller om Herren vil have ham paa Vand og Brød i Hullet. Den vender just ud til Baggaarden, hvor Træhesten staaer, saa kan han lære at ride med det samme. Abigael . See saa, nu er det Pust overstaaet. Min Fader koger hurtig over, men det varer ikke længe. Det var nær gaaet ud over Skriveren, om jeg ikke havde lagt mig imellem.
Kapslen vider sig ud og slutter stramt om de ædende Kim. Overalt møder jeg Folk. Sindigt stræber Bonden. Piben er lagt til Side, og Selerne hisset ned med Seglgarn. Hvert Øjeblik maa han rette sig i Vejret og tørre Sveden bort med sit snavsede Skjorteærme. Der er Smil i hans solbrændte Ansigt. Jeg faar mig en lille Passiar med en af dem. Han staar lige tæt ved, hvor jeg skal forbi.
Aften efter Aften, naar Stella læste for dem, havde han standset hende, og hun havde lagt Bogen bort og havde forklaret og fortalt. Hun var "Chevalieren". Hun slyngede det mørke Bordtæppe om sig som en Kappe, hendes Blik var tungsindigt. Og sagte hviskede hun Chevalierens Ord: "Der funkle de paa Himlen hine Stjerner" Saa kommer Ninon.
Men pludselig blev hun ganske bleg, og stille lagde hun Bogen ned Karl stod ogsaa lidt tavs. -Maa jeg da aldrig takke Dem, Ida? sagde han saa ganske stille. -Nej, sagde hun blot; det hørtes knap. Et Nu havde Karl lagt begge sine Hænder ned om hendes Liv. Saa tog han dem bort. Ida rørte sig ikke. -Hys, hys.... De hørte Nogen paa Trappen. -Det er Frøken Petersen.... -Sluk, sluk....
Dagens Ord