United States or Bolivia ? Vote for the TOP Country of the Week !
Ved denne Ordning forebyggede den betænksomme Fru Weldon, at hendes Mand kunde blive holdt tilbage, efter at han havde betalt Løsepengene, at hans Skib kunde blive erobret og hans Folk solgte som Slaver. For Rejsen til Mossamedes frygtede hun ikke; det laa jo i Negoros egen Interesse at hun naaede dertil i god Behold.
Dér laa de længe og tumledes rundt, saa Folkene knapt kunde holde sig paa Dækket; tilsidst drev de for Ankrene uafværgeligt ind mod Kystens Skær, hvorover der steg et Himmelbraad.
Hvor Fanden gaar du rundt med ... med dit Hoved? Se her, det gode, nye Tæppe, forfærdelig spoleret! Og han pegede ned paa et Brysselertæppe, som laa under Bordet midt i Kontoret. Dets ene Hjørne var ganske gennemblødt af den Væde, der var sivet ned gennem Loftet. Pludselig hævede Hans Højvelbaarenhed Haanden som for at slaa Tjeneren, der hastig trak sig et Skridt tilbage.
Der var dog Mening i hans Endeligt, forsaavidt en Række af Meningsløsheder herved fik en rimelig Afslutning. Ingen Anger paakom ham uden Anger over ugjorte Ting. Her laa han og var naaet saa langt som til Begyndelsen, skønt han var bleven en gammel Mand. Han havde gjort sig ensom for en Sags Skyld, og dermed endte han. Hans Livs Ramme lukkede sig uden at indeslutte andet end Foreløbighed og Savn.
Nu havde han kun Grevinde Eva, og William var Voks i hendes Haand. Det var nye Sindsbevægelser, ny Anspændelse, ny Nervøsitet. Der kom en Tid, hvor han fantaserede om denne Kærlighed. Som Baggrund for hans Nyden laa hans store Skuffelse, Kummeren ... Han lagde en Heines Verdenssmerte ind i sin Elskovslykke, og han tænkte paa Alfred de Musset og George Sand.
-Ja, jeg har det ogsaa godt. Hun nikkede uden at aabne Øjnene og laa stille igen, i Solen. -Imorgen vil jeg op igen, sagde hun. -Det kan jo Fruen.... Katinka vendte sig om mod Vinduet: Det er som om det var Sommer, sagde hun. -Hvis jeg maatte komme ud imorgen.... Hun blev ved at tale om det: Om hun kunde komme ud. Ned i Lysthuset til Hylden.
Hjærtet bankede da i ham endnu, og han aandede op igen, langsomt ... Saa klatrede den uforfærdede Redningsmand videre ad Raaen og ind gennem Fokkemærset og gik et Stykke ned ad Vævlinerne paa Styrbords Fokkevant, der laa omtrent vandret, saa kæntret var Vraget.
-De er saa dejlige, sagde hun glad og hun puttede en i Munden paa Frøken Roed, før hun sprang op i sin Seng. -De tænker ogsaa altid paa andre, sagde Frøken Roed. Ida bare lo: -Nej, jeg tænker paa mig selv, sagde hun og laa og saá op i Loftet. Hun hørte Frøken Roed gaa ned ad Trappen, og hun stod op igen og drejede Nøglen to Gange om saa sagte, som var hun angst, nogen kunde høre hende.
Havet laa og aandede ud efter Stormen i sejge Dønninger. En efter en gled ind under Stævnen, hævede Baaden op paa sin Ryg, vippede den som for at prøve dens Vægt og gled derpaa agterud, godmodigt smaaknubsende Baadsiden som i Overmod over sin Jættestyrke. Et Sekund svævede Forstavnen i Luften, idet Dønningen gled bort under den.
Nu var Sagen den, at der laa en lybsk Flaade i Skærgaarden udenfor Stokholm, Købmænd, som Kong Christiern havde indbudt til at komme og sælge Levnedsmidler til Hæren, mens han belejrede Byen. En Del var sejlet bort nu igen, men den store berømte Karavel, der var lastet med farende frouwen , laa derude for sine Ankere endnu.
Dagens Ord