United States or Fiji ? Vote for the TOP Country of the Week !
Skoven strakte sig i stadig samme rige og frodige Storhed foran dem. Det var dog mærkværdigt, at han aldrig havde hørt dette herlige Atacamas-Plateau omtale. Det laa ikke for Dick at beholde sine Iagttagelser for sig selv, og han lod dem da ogsaa straks gaa videre til Harris. "Det er meget naturligt at De bliver forbavset over hvad De ser," svarede Føreren.
Ved et lykkeligt Skæbnetræf havde Kancelliraaden den Glæde at blive Vidne til Kommissionærens sørgelige Endeligt. Der var strandet en Brig paa Revet, synkefærdig laa den derude i Søerne. Kancelliraaden havde lejet en svensk Fisker til at sejle ud til Vraget »paa Forretnings Vegne«, og Kommissionæren, som var fedtet af sig, bad sig Forlov til at komme med i Kancelliraadens Baad.
Kiær var i Seng: -Naa, sagde han. Morede I Jer? Bai fik Støvlerne af: -De var der slet ikke, sagde han halvhøjt. -Bagas, sagde Kiær. Bai klædte sig af uden at tale. Han laa lidt ved det tændte Lys. Saa slukkede han det. -Er man gnaven, Gamle, sagde Kiær. -Naa ... Godnat. Men man begynder at blive gammel, sagde Bai. -Ja, sagde han igen, langsomt. Det er Tingen a' 'et....
Og straks samme Nat havde hun listet sig til at stryge en Tændstik og bøje sig hen over ham: Og se, der laa han udstrakt paa Ryggen med Dynen op under Hagen og det store, skikkelige Ansigt lysende af den forborgneste undersøiske Fryd!
Og lange Timer laa hun hen med Sommeren om sig og drømte sødt. Hun begyndte at længes efter Haven. Og hun lod Skovfogedens Børn bringe sig Blomster fra Markerne, og hun lod dem komme helt hen til Stolen, hvor hun sad, for at indaande Kløverens Duft, der hang i deres Klæder. En Dag gik hun ved Lægens Arm ind i Havestuen.
Som et uhyre Taeppe, gennemboret af Batteriernes Glimt, laa den vaeltende Rog ud over Landet. Og foran den stod, fra Landets Bund, maegtige Sojler af sort Os, omvundne med Flammer, som vaeldige Stotter op imod Himlen Huse og Byer, der braendte til Grunden. Madam Bolling talte ikke. Forfaerdet begyndte hun at ryste og forte, som vilde hun bede, stum og angstfuld, de foldede Haender op og ned.
Barnet fandt sine egne og Moderens Træsko frem. Og nu begyndte de begge at larme op og ned ad Gulvet, saa at Støjen gav Genlyd i hele Huset, Johannes Stue laa i Midten ... Nu er det galt med hende derinde igen! mumlede Spat-Marie, der boede i den nordre Stue Aldrig ka' En faa sin Nattero i Fred! Og Maren Ørentvist i den søndre Stue trak Dynen bedre op over Hovedet og bandede i Søvne.
Tyrk, der laa paa Maatten foran Frøken Sofies Dør, bjæffede i Søvne. Han havde svagt fornemmet Lyden af knirkende Fodtrin paa Sneen udenfor i Haven. Det var Sørine Folkekokkepige, der kom fra Julebesøg hos sine Forældre. Ved hendes Side gik Elev Jakobsen. Hun havde fundet ham flakkende rundt nede i Strandskoven forfrossen og fortvivlet.
Jeg tænker paa, at hvis der nu med det samme kom gaaende en helt fremmed Mand dernede i Gaarden, saa vidste han ikke noget af, at Forvalter Jensen laa nede i Laden og havde hængt sig ... Skak! lød det i det samme triumferende fra Frederikke Og mat ! ... Du er ogsaa mat !
Ved Middagstid var jeg naaet til Landsbyen Saalfeldt, men da jeg befandt mig paa Hovedvejen til Osterode, hvor Kejseren overvintrede, og hvor syv Divisioner laa i Lejr, var Vejen overfyldt med Vogne og Kærrer, Artilleritransporter og Kurerer og af den bestandige Strøm af Rekrutter og Marodører, saa at jeg blev opholdt i Uendelighed.
Dagens Ord