United States or Egypt ? Vote for the TOP Country of the Week !
Rigtig godt ... stammede Frøkenen. Sludder! lød det brutalt fra den gamle Tal bare fra Leveren til mig! Bare Karen snart vilde komme! skreg det et Sted inde i Kaninen. Hun kunde godt lide den gamle Frue; men hun holdt ikke af hendes Krydsforhør. Er du maaske ogsaa henrykt ved at bo i Oliekamret? spurgte Baronessen. Nej ... sagde Frøkenen sagte. Naa dog ikke!
Saa lød et nyt Knald, og Vognen kørte ind under Æreporten. Goddag, goddag, Hr. Baron! Og velkommen til Egnen, Fru Baronesse! lød det fra Udsigtshøjen, hvor Præstefamilien stod og kniksede og vinkede og ganske havde glemt den anbefalede Reservation. Parret i Vognen smilede og vinkede igen. Og man hørte Baron Helmuths dybe Stemme raabe: Tak, Tak, Hr. Pastor!
Der lød en ustandselig Syden og Kogen og Snakken ind fra Køkkenet, og Emen fra de mægtige Sødsuppekedler stod ind gennem Døren som en Taage, der lagde sig varm og mild over Borde og Bænke og til sidst fyldte hele Stuen fra Gulv til Loft med sin søde Vellugt. Og midt i Taagen sad den ældste af de mandlige Skaffere ved et Hjørne af Bordet. Han sad og indsnuste den behagelige Em og nød Hvilen.
-Og Hans Excellences Stemme lød paany som før og, et Nu, saá hans Øjne ud, som overmandedes han af en urimelig og en til Bunden loddet Smerte : hvem tror Du vel, min Pige, betyder mer end Sandskornet i den hede Sky. -Hvad taler I om? sagde han pludselig atter højt ned til Eck og Marschalinden. -Politik, sagde Marschalinden.
Men pludselig rettede de sig begge, da en Nøgle lød i Gangdøren. Det var Faderen. Han tog Overtøjet af og spurgte: -Er der nogen syge hos Baronens? -Jo, det vilde sige, det var Baronessen, som gerne vilde se Hans Excellence ... til Middag. Den Gamle havde stotret i det: -Ja saa der var gaaet næsten som en Bleghed over Faderens Ansigt : Godmorgen. Faderen gik ind ad Hans Excellences Dør.
I det samme lød der et Raab; jeg saae en stor bevægelig Lysning over mig og lidt til Siden, og hørte et stærkt Brag. Hele Klippestykket laa et Par Favne fra mig, og en løsreven Blok sprang nogle faa Alen borte.
Glade Frøkner fløj forbi ham, og indenfor knaldede Propper. En Dør til en Loge blev revet op, og ud lød Stemmer, Støj og Musik som én Tummel. -Herluf Berg, Herluf Berg, raabte blonde Krause der i den sidste Tid bestandig saa' ud som et gennemforkølet Barn og Herluf maatte ind at drikke med Selskabet. Musiken begyndte paany. Det var »Kyssenes Vals«. Man kendte den og klappede i Logerne.
Fra de Uroliges Gang lød den samme dumpe Stønnen som den hele Dag op imod dem, som en ubestemt og fjern Klagen, mens Bertelsen blev ved at glide forbi Døren som en Skygge, der viskedes ud i Mørket. -Ja, hvad mon et Menneske som hun stiller op med Livet? sagde Frøken Kjær, der tænkte paa Fru Bertelsen. Hun tav lidt igen. -Ja, hun dør jo en Gang, svarede hun sin egen Tanke.
Kun Munden, der sad opadvendt som paa en Flynder, gik i sære lidende Trækninger. Naar han ligger som nu, kan han bruges til lettere Ting, Regning, Hukommelsesarbejde giv ham et Tal at hæve i anden Grad. 3719, sagde Mikkel. Carolus lukkede Øjnene og aabnede dem næsten straks igen. 13830961, svarede han med en svag, belagt Stemme, der lød som Kvækket af en Padde. Det er godt.
Uden yderligere Tale begav vi os paa Vandring igen og standsede ikke, før vi var kommet en Mil videre frem. Det var nu nær ved Daggry, den koldeste, sørgeligste og mørkeste Morgenstund, jeg nogensinde har oplevet. Medens Lyset nærmede sig, døde Vinden hen, men endnu lød der Klagelyd blandt Klipperne og i det høje Græs, saa Humøret blev rent taget fra én.
Dagens Ord