United States or Saudi Arabia ? Vote for the TOP Country of the Week !
-Vel saa begynd, sagde Herluf og blev i Kontoret. Ouverturen begyndte og lød dæmpet op bag Tæppet, mens Solisterne løb febrilsk til og fra deres Garderober. Men Herluf blev; han kunde ikke gaa ned i Salen, han vilde ikke kunne udholde det.
De nævnede ikke hvad nu var, intet Ord om Kjærlighed ... Men de gik ved Siden af hinanden under Lindene, som duftede, og hvert Ord, der blev hvidsket, var en Tilstaaelse, og hver Tone lød som en Tak.
Lamartine: -Men Hvide føler det jo ikke, sagde hun. Der lød et Pappegøjeskrig inde fra Stuerne. Det var "Poppe", der vaagnede ved den stigende Temperatur og skreg sit: Fortuna fortis , ud gennem alle Værelserne. -Dæk dog til for det Dyr, sagde Hendes Naade. Fortuna fortis , skreg Pappegøjen, til Selskabsdamen havde faaet Buret dækket og igen var vendt tilbage.
Der lød en stor Støj nede paa Gaden, og alle styrtede til Vinduet. Hele Fortovet foran Huset var sort af Folk, der raabte Hurra og jublede: -De følger Martens hjem, raabte Fru Canth. Alle Vinduer kom op, og man hørte Martens Stemme, der takkede, og nye Hurra.
Clara fløj hen til Studereværelsets Dør, som hun gav sig til at hamre paa med begge Hænder: Der er de, Far! Nu kommer jeg! lød Præstens Røst indenfor. Vi gaar op paa Udsigtshøjen! meldte Fruen henvendt til Døren Hvor er min Hat, Clara? Clara kom stormende med Hatten ude fra Entreen.
De sidste Sætninger havde Præsten skreget ud med hæs og forbitret Røst, idet han samtidig slog vildt om sig med Armene og søgte at værge sig mod de Hænder, der straktes ud efter ham for at gribe ham og føre ham bort. Den ganske Forsamling var i et bølgende Oprør. Der lød Raab og Skrig og Hulken.
Den vilde dog overdøves, saa intet Øre kunde opfange dens Lyd. Han følte sig idag saa overflødig. Hansen-Maagerup udrettede med sine smaa Evner mere i Livet end han. Saa ubesmittet han var af Egennytte havde han dog fundet den lille Plads i Tilværelsen, hvor han kunde udrette noget ... ... Der lød Skridt op ad Trappen.
-Men det maa være nu hun blev ved at tale saa tydeligt, som havde Manden svært for at høre : for nu kommer Lægerne. Og hun ledte ham ind, foran sig, hen til Bordet. Man hørte allerede Lægerne paa Trappen, og Nøglerne lød i Døren. Det var Reservelægen og to Kandidater, bagest kom Frøken Helgesen, Plejemoderen, med Journalen. Hun bar den som en Retsbetjent et Aktstykke.
Men Rafael? indvendte et ungdommeligt Medlem af Selskabet ham kan man da ikke saadan helt Bah! Rafael en Distanceblænder, lød det forklarende fra det store, godmodig smilende sorte, lidt graasprængte Vikingeskjæg. Aarhundredernes Afstand, det er det, der gjør det. Lad blot Stephensen ligge et Par hundred Aar i Blød, saa skal du bare se, hvad han bliver til for en Karl.
Jamen jøsses, lille Frederikke, vi er jo ved at gaa til Ro ...! lød det forskrækket fra Ingwersen. Ja, vi er li'e ved at gaa til Ro, lille Frederikke ... repeterede Rottbøl. De havde alle tre faaet Kapperne af, og sad nu hver paa sin Stol med Haarnaalene i Munden og flettede »Pindene« for Natten.
Dagens Ord