United States or China ? Vote for the TOP Country of the Week !
Der var Nogen der talte sammen inde hos Corpus Juris; var det maaske Corpus Juris selv, der begyndte at tale i Søvne? Nei, der var to Stemmer, kunde jeg høre hvad mon Gamle og Corpus Juris kunde have at forhandle sammen? Nei det var heller ikke Gamles Stemme, og hvad var det? det lød akkurat ligesom et Kys.
Saaledes havde jeg ikke faaet Tid til at se mig mere om efter den smukke Reisefælle, da Raabet lød: »Rathen, am Steuer absteigen,« og jeg fik travlt med at trænge mig agterud med mine Sager. Da jeg naaede derhen, saae jeg til min Glæde det graa Slør vimple forrest i Rækken, og strax efter gik hun over Landgangsbroen med sine Smaafolk.
Vi kan ikke komme til med Hestene dernede. Men her er jo Folk nok! Forvalteren vendte sig mod Døren for at ile af Sted og parere Ordrer, da der i det samme lød hurtige, snublende Trin op ad Trappen, og en Karl styrtede ind, ligbleg og forstyrret.
Man sagde, at Baronessen holdt baade Berlingske Morgen- og Aftenavis for at faa Papir nok. Naa, Stasia, lød det fra den gamle Dame, idet hun drejede Hovedet saa kommer vi til den anden Side! Stasia forstod hvert Ord, hendes Herskab talte. At sige, naar hun saa Baronessens Ansigt, saa Læbernes Bevægelse. Som nu i Aften i Spejlet. Og de førte lange Samtaler, de to.
Ude i Gaarden kom Drengen gaaende med Staldlygten. Han satte den paa Stenbroen og gik igen der blev en lys Kreds om Lygten i Mørket. Vognporten blev slaaet op og de kom ud med Hestene. Hver Lyd lød stærkt og skræmmende ud i Natten. Agnes kom ud og gik forbi Bentzen i Gangen. -Saa gaar jeg derned, sagde hun. -Har hun Krampe? -Hun skreg, sagde Bentzen.
Jeg kan ikke sige, om de havde i Sinde at angribe os eller ikke, men i det Øjeblik vi traadte ud, lød der et Brøl, og straks efter styrtede Hoben af Sted, jeg antager i Retning af vort Hus; det kan jeg indse nu, skønt jeg ikke havde nogen Anelse om det den Gang.
Excellencens Spørgsmaal lød som en utydelig Mumlen; de kunde intet skelne, men hver Gang de hørte Stemmen, bøjede de sig frem med tilbageholdt Aandedræt. Undertiden hørte man Samtale fra Hendes Naades Værelse. Fruen laa til Sengs, hun var begyndt at gaa i Barndom. Hun raabte nu og da hæst paa Pigen. Ludvig fo'r sammen, naar han hørte det. Stella gik hen og standsede Uhret.
Pigebørnene stod et Øjeblik i aandeløs Spænding. Ved Gud i Himlen, hun sidder der! brast det saa ud af Anna. Og i Landaueren! I Mors egen Vogn! supplerede Charlotte. Og den er nedslaaet ! lød det indigneret fra Frederikke.
Jeg ikke heller Stemmen lød paa én Gang saa besynderlig fraværende og modløs kom inde i »Fa'ers Stue« er der stille. De gik gennem Spisestuen ind i Konferentsraadens Værelse, hvor de store Møbler, med Kæmpesofaerne i Nicher, stod urørte, som da han levede. Asta satte sig. -Hvad blir det saa til, sagde hun. Med Teatret. -Véd ikke, sagde han.
"Aldrig," lød det som et Raab i Dødsværelsets Tunghed "aldrig!" og mens Ordene brød Seglet for hans tilbagetrængte Taarestrøm, rejste Drengen sig i vild Smerte og kastede sig ned over Sengen. "Aldrig," gentog han under Hulken. "Farvel Farvel!" Stella drejede Hovedet bort, ind mod Mørket.
Dagens Ord